Linus har i nogle dage rendt rundt med en tand der bare blev løsere og løsere, men uden rigtig at ville give slip. Jeg har rendt rundt efter Linus for at forsøge at sikre mig at tanden ikke skulle blive væk når den endelig ville falde ud. Det har været nogle meget lange dage for mig, mens jeg har gået og ventet på at tanden skulle falde ud - Linus havde det nemlig helt fint med at den blev hængende til den faldt ud af sig selv. (Jeg har derimod selv været typen der der hev og sled i mine rokketænder så snart de var det mindste løse, for at få dem ud hurtgst muligt).
Endelig kom han her i går morges, lige så stolt, med tanden i hånden. Den var faldet ud i løbet af natten og havde ligget lige så fint ved siden af sengen da han vågnede.
Tanden er nu forsvarligt gemt i en lille bøtte..... (her må der gerne trækkes på smilebåndet over Linus lidt emsige mor).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar