søndag den 31. marts 2013

Påske på Bornholm

Da turen i påskedagene skulle gå mod Bornholm var vi spændte på hvor meget sne der var faldet der ovre.

For at få en billig billet der over skulle vi med færgen fra Ystad tirsdag aften kl. 22.30. Vi var så letsindige at tro at Elliot så ville sove på køreturen da det var ved hans normale sengetid vi skule hjemmefra, men som I nok har gættet, så var det ikke sådan det gik. Elliot var vågen næsten til vi nåede frem til Ystad, ulig hans mor som måtte kæmpe for at holde øjnene åbne (en kamp hun tabte).
Elliot blev ikke mere træt af at komme op på færgen hvor der var masser af lys. Ikke et eneste sted var lyset dæmpet. Efter Elliot havde fået lidt at spise og drikke, forsøgte jeg at holde knægten beskæftiget så Thomas kunne slappe lidt af. Efter et par løbeture rundt på færgen fandt vi "legepladsen" hvor der var en masse skumfigurer man kunne kravle på mens der blev vist Pippi Langstrømpe i baggrunden.

Frem til kasernen kom vi, og efter at have tømt bilen for det mest nødvendige faldt vi hurtigt i søvn alle tre.

Elliot vågnede tidligt onsdag morgen, han var sulten efter nattens oplevelser.


Sådan løser man at arme og ben ikke er helt lange nok - det er bare pokkers når man så opdager at døren åbnes udad.

Sjov med morfar.

Som alle os andre børn har Elliot også fået et påskeæg. Det ser ud til at han tænker noget i retning af "Mums, et påske æg fyldt med slik. Har du også nogle spændende ting i dit påskeæg morfar?"

Bare man har bus og smør så skal alting nok gå.

Vi var en tur på "bison jagt" men vi fik desværre ikke set nogle af de store dyr. Til gengæld hygge Elliot sig gevaldigt i sneen. Vi skulle nok have haft en kælk med. 
Elliot hygger med mormor. Han har fået en hel kasse fyldt med Tupperware i børnestørelse. Det er sjovt at tage tingene ud af kassen og åbne og lukke låget.

Vi afsluttede påsken med en tur på Hansens Bøfhus - som (ud over bøffer) laver nogle ret gode pizzaer bagt i en stor autentisk stenovn. Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger dem.
Elliot er vidst ved at fortælle moster hvilken pizza han gerne vil have.

En skærm uden "touch"???

Måske har vores knægt siddet lidt for meget med iPads og iPhones, i hvert fald er han meget forundret over at det ikke er alle skærme man må trykke på, fx vil han meget gerne trykke på både tv- og computer-skærme (men så kommer der nogle usunde lyse pletter, som hans forældre ikke er så vilde med).

mandag den 25. marts 2013

Påskeferie på Sj. Odde

Dette års påskeferie startede og sluttede på Sj. Odde.

Elliot hjælper sin far med at samle skabe til bryggerset. Det er meget spændende.

Efter jeg havde samlet skuffer til skabene i bryggerset, legede vi "hvor er mor". 

Elliot hjalp også bedste med at skrælle kartofler.
Det er pudsigt når man som forældre opdager at ens barn er på alle billeder og at der stortset ikke er nogle med forældrene sammen.

tirsdag den 19. marts 2013

søndag den 17. marts 2013

Da Elliot sagde iPad

Nu har Elliot lært at sige iPad, lyden er ikke helt ren men man er ikke i tvivl om hvad han gerne vil have fingrene i. Han har også fundet ud af at slide mellem forskellige aktive apps og åbne apps ved at trykke med én finger. Det er dog kun hans bubbles-spil hvor han ved hvordan programmet skal bruges.

Opdate på Elliots fingre

Nu en uge efter Elliot brændte fingerne, er der kun røde mærker der hvor der en gang var blærer.

Låsesmed eller indbrudstyv

Elliot har fundet ud af at hvis han henter sin skammel, så er en lukke dør kun en mindre forhindring for at komme i et rum. Hans smarte forældre tænkte " Jamen så låser vi da bare de døre han ikke behøver at åbne i tide og utide"....
Men i dag knægten så hvor nøglen blev lagt. Han hentede sin skammel, kravlede på efter nøglen, drejede den lidt rundt i hænderne, kravlede op og satte den i døren og låste op, vippede lidt med håndtaget, og vupti så var døren åben.

Jubiiii, Elliot spiser peberfrugt

Nu har vi for første gang oplevet at Elliot selv har bedt om et stykke peberfrugt - og spist det. Elliot er ikke så vild med grønsager med mindre de er i en kødsovs, så det er dejligt at se at han nu viser interesse for rå grøntsager.

lørdag den 16. marts 2013

Besøg af Nanna

Sådan en sækkestol bliver endnu sjovere når man er to.

søndag den 10. marts 2013

Av av av..... Forældrenes mareridt

I morges fik Elliot sat højre hånd på pilleovnen på Randvolden. Det resulterede i en stor blære på hver finger samt tre blærer i håndfladen. Efter to en halv på køl tog vi på akutmodtagelsen (som det så flot hedder nu) hvor vi skulle vente i 20 minutter uden at Elliot fik kølet hånden, for at være sikker på at han var smertefri. Der gik ca. 10 sekunder før Elliot løb rundt, charmerede alle, og så ud som om intet var hændt. Efter at være tilset af to læger og en sygeplejerske blev vi sendt hjem med besked om at de ikke ville gøre noget ved det. Nu var Elliot også blevet både sulten og træt, så efterfølgende stod den på frokost og middagslur.

fredag den 1. marts 2013