Hej og velkommen til vores blog. Her kan du læse om hvad vores lille familie får tiden til at gå med og lidt om hvad vi går og tænker på. Tak fordi du læser med.
tirsdag den 28. november 2017
Kan selv...
Sif vil gerne spise selv. De fleste gange går det fint... og så er der undtagelserne, der holder forældrene i gang. Men som regel spiser hun faktisk pænt.
mandag den 27. november 2017
Elliot til gynmastik
Elliot har siden august gået til gymnastik på "microspring"-holdet. Han har udvilket sig meget siden han startede. Jeg sidder i salen mens de træner (hverken Elliot eller jeg er helt klar på at jeg køre). De første mange gange kom Elliot over til mig mange gange i løbet af en træning (1,5 time) og nu er det måske to gange, hvis det overhovedet sker. Han har også lært at lave kolbøtter og er godt på vej med spring i trampolin og flikflak.
søndag den 26. november 2017
torsdag den 23. november 2017
Brat start på ugen
Mandag morgen styrtede Elliot fra sofaen og ramte uheldigvis stuebordet. Elliot blev utrøstelig ked af det så vi var ikke i tvivl om han havde slået sig. Han havde lidt svært ved at mærke hvor det gjorde ondt, først var det i baghovedet, så nakken (her blev moren lidt bekymret) og sidenhen skulderen. Han begyndte kort efter at blive let blå på kravebenet så vi ringe til lægevagten og fin en tid på skadestuen kl. 8.00 Elliot blev placeret, godt støttet op, med en ispose på skulderen og en ipad foran sig. Da vi skulle mod skadestuen havde han så ondt at vi måtte bære ham ind i bilen.
Men der er åbenbart noget helbredende ved folk i kitler, eller måske var der bare så mange spændende ting at se på på skadestuen, for da det blev vores tur kunne Elliot bevæge arm og skulder helt uden smerter. (Måske også hjulpet lidt på vej af at have siddet med koldt på i en times tid).
Han fik lov til at tage en fridag fra børnehaven da Thomas skulle arbejde hjemme. Ved middagstid ringede Thomas for at høre om der var blevet kigget på Elliots nakke på skadestuen, for nu ville knægten ikke kigge til den ene side. Så det blev til en tur til egen læge til eftermiddag for at tjekke op på nakken, og Elliot var så uheldig at han nu havde fået hold i nakken.
Det går langsomt fremad med at han får det bedre. Han håndterer det så fint.
Men der er åbenbart noget helbredende ved folk i kitler, eller måske var der bare så mange spændende ting at se på på skadestuen, for da det blev vores tur kunne Elliot bevæge arm og skulder helt uden smerter. (Måske også hjulpet lidt på vej af at have siddet med koldt på i en times tid).
Han fik lov til at tage en fridag fra børnehaven da Thomas skulle arbejde hjemme. Ved middagstid ringede Thomas for at høre om der var blevet kigget på Elliots nakke på skadestuen, for nu ville knægten ikke kigge til den ene side. Så det blev til en tur til egen læge til eftermiddag for at tjekke op på nakken, og Elliot var så uheldig at han nu havde fået hold i nakken.
Det går langsomt fremad med at han får det bedre. Han håndterer det så fint.
En hårdt ramt Sif
Onsdag i sidste uge begyndte Sif at få små røde knopper som langsom spredte sig til resten af kroppen. Samtidig havde hun on/off feber, nedsat appetit og savlede så meget at vi måtte tørretumble hagesmække i løbet af dagen for ikke at løbe tør. Og på hænder og fødder fik hun fredag noget der lignede vandvorter.
Da vi opdagede at der var brudt en kindtand igennem gav savleriet, den nedsatte appetit og den svingende temperatur pludselig mening - så langt så godt.
Mandag ringede jeg til lægen og fik tid til tjek af Sif tirsdag, og i bedste børnestil var alt hvad der lignede vandvorter væk tirsdag morgen. De røde pletter var der stadig og dem fandt vi ingen ikke nogen forklaring på, men da Sif jo ikke længere havde nogle gener, og dem der havde været skyldtes tandfrembruddet, var konklusionen at hun var rendt ind i en eller anden virus (som børn jo ofte gør).
Frisk og frejdig var Sif indtil onsdag sidst på eftermiddagen og aften hvor hun kastede op i stor stil. Natten var forholdvis rolig. Og så her til morgen (torsdag) er hun igen frejdig om end en lille smule træt, men hun ligner på ingen måden en der har haft en skidt aften igår. Så mon ikke imorgen bliver en helt almindelig dag...
Da vi opdagede at der var brudt en kindtand igennem gav savleriet, den nedsatte appetit og den svingende temperatur pludselig mening - så langt så godt.
Mandag ringede jeg til lægen og fik tid til tjek af Sif tirsdag, og i bedste børnestil var alt hvad der lignede vandvorter væk tirsdag morgen. De røde pletter var der stadig og dem fandt vi ingen ikke nogen forklaring på, men da Sif jo ikke længere havde nogle gener, og dem der havde været skyldtes tandfrembruddet, var konklusionen at hun var rendt ind i en eller anden virus (som børn jo ofte gør).
Frisk og frejdig var Sif indtil onsdag sidst på eftermiddagen og aften hvor hun kastede op i stor stil. Natten var forholdvis rolig. Og så her til morgen (torsdag) er hun igen frejdig om end en lille smule træt, men hun ligner på ingen måden en der har haft en skidt aften igår. Så mon ikke imorgen bliver en helt almindelig dag...
onsdag den 22. november 2017
Abonner på:
Opslag (Atom)