Back-to-school picnic

Der sker en del ting på drengenes skole. Bland andet var vi til picnic på plænen ved skolen, hvor alle havde tæpper og mad eller snacks med. Der kom også en isbil og den måtte vi lige forbi.

Sif var desværre ikke helt på toppen så Thomas blev hjemme med hende mens jeg var af sted med drengene.

Vi hyggede os og drengene fik leget lidt med et par andre børn, og drengene og jeg fik spillet 'basket ball' - som vi, til vores store forundring, slet ikke var så ringe til endda.

Bare fordi hun en gang imellem er super nuttet

En tur på stranden - Point Pleasant Beach

Vi har været en tur på stranden ved Point Pleasant Beach en times tid hjemmefra. Stranden var lukket  (pga. strømmen) så vi kunne ikke komme ud og bade men det gjorde ikke noget, vi hyggede hos rigtig meget alligevel. Vi fik dyppet tæerne i vandkanten, og selv her kunne man mærke hvor stærk understrømmen var. Alligevel så vi flere der gik i vandet, her i blandt en hel del børn.

En tur på legeplads

Vi har været en tur på legeplads ved Garden of Reflection. 

På hele legepladsen er der faldunderlag, børnene skulle jo nødigt slå sig hvis de falder ned =)

En rigtig fin legeplads i smukke omgivelser.

Elliot på kæmpe edderkop

Linus kravler på "klipper"

Sif på edderkoppespind

Første lægebesøg

I onsdags i sidste uge begyndte Sif at hoste lidt. Torsdag morgen havde hun også fået feber, omkring 38,5 grader så vi valgte at holde hende hjemme. Natten til fredag hostede hun en del mere end natten før, og feberen var der stadig. Så moren besluttede at vi skulle en tur forbi en læge. 

Vores forsikring er ikke gået i orden endnu, Thomas er i gang men det er ikke så lige til her i bureaukratiets land (men det er en helt anden historie), så vi er endnu ikke blevet tilknyttet en børnelæge (eller læge til mig for den sags skyld). 

Vi endte med at tage en tur på et "Urgent Care Center" som vi var blevet anbefalet. Ved første øjekast var det et fint sted. Vi krev os ind og Thomas betalte $125 og så kunne vi vente på det blev vores tur. Det gik hurtigt. Vi kom ind i et lille undersøgelsesrum hvor der lige var plads til en briks, en stol og et lille bord. Der var intet på væggene, det var et meget kedeligt lokale og ikke særlig børnevenligt. Sif tog det pænt men var ikke helt tryg.  Vi blev taget imod af en sygeplejerske der var smilende og frisk. Hun målte Sifs temperatur, puls og ildmætning og så skulle vi vente på lægen. Kort efter kom en karikatur af en læge ind af døren - høj, gråhåret, briller på næsen, lang hvid kittel og clipbord på armen. Han spurgte om vi havde givet Sif tylenol (svarende til panodil junior) og var meget forundret da vi sagde nej. Han kiggede lidt på hende og tjekkede hals og øre. Så gik han og sygeplejersken kom tilbage og tog en podning fra halsen. Efter lidt ventetid kom lægen tilbage og fortalte at Sif var en lille smule mere rød i det ene øre frem for det andet og at hun var lidt rød i halsen men at podningen for streptokokker var negativ. Men han fortalte også at deres strep-test kun var 96,9 % sikker så hvis vi ville have det kunne de lave en mere præcis test. Lægen mente dog at vi under alle omstændigheder skulle give hende antibiotika (så vi syntes ikke vi ville betale for en ekstra test) hvis der nu skulle være noget undervejs. 

Når man har feber kan man undtagelsesvis få lov til at spise is (frosen jordbær yoghurt) i sofaen.

Når man er syg her ovre er der flere steder man kan tage hen for behandling: 

1. "Minute Clinic" som er en klinik betjent af sygeplejesker (så vidt jeg har forstået) som er beliggende på at apotek eller ved en apoteksafdelig i et større supermarked. Her kan de ofte tage mindre test og prøver, men det er ikke altid muligt at få svar på her (så sendes prøven/testen et andet sted hen). Typisk kan man tage her hen med ondt i hals, øre, influenzasymptomer og lignende.
2. "Urgent Care Center" som er lidt som som en Minute Clinic med med mulighed for flere prøver og oftest er det her mulighed for at få svar på prøver og test med det samme. Her er der desuden både sygeplejesker og læger.
3. "ER" er skadestue som vi kender det. Men med det tvist at her kan man også møde op med ikke akutte ting som også vil kunne tages vare på på både "Minute Clinic" og "Urgent Care Center" det er bare dyrere at blive behandlet her hvis ikke det er noget akut.

Linus tegner og skriver

Papkassekunst - Linus tegner og skriver på livet løs.

På eget initiativ gav Linus sig til at skrive alle de tal der var plads til.

Billeder fra preschool

Her er lidt forskellige billeder fra nogle af Sifs dage i preschool. De laver mange forskellige ting. Sif hygger sig der henne - "Jeg har haft en lækker, lækker dag mor" plejer hun at sige når hun kommer hjem.

P is for parrot.

Sif øver sig i at tegne langs kanten af bladet.

Vandleg

Sif tæller klodser sammen med sin veninde.

Sif farvelægger bogstaver.

Fjollerier før snack-tid.

Frokost tid

Sif og Pony leger købmand

Vi hører historie

Sif øver sig på bogstavet M

Smuk aften i Yardley

Det er drengenes skole I kan se i højre side af billedet.

Vandleg med sugerør

Sif blev ved med at puste i sin juice. Så istedet for at blive ved med at bede hende om at holde op - hvilket i øvrigt heller ikke virkede =) tog vi et stort sugerør og et glas vand (og en ekstra kande vand) med ud på terrassen. 

Så kunne hun bare puste løs.

Linus skriver a'er

Linus havde øvet a'er i skolen, og kom hjem med dette ark. Da jeg spurgte ham hvorfor han havde skrevet n'er på de to nederste linjer svarede han "det var svært at skrive a'er, så jeg skrev n'er i stedet for".

Vores fødselsdag - 8 år og 29 år (+ det løse)

På vores fødselsdag var jeg en tur på legeplads, Kids Kingdom, med Elliot og Sif (Linus lavede en scene inden vi skulle kører, så ham og Thomas blev hjemme). 

Legepladsen er et "slot" med masser af tårne, trapper, rutsjebaner og diverse andre forhindringer. Et super hyggeligt sted - hvor der også er tænkt på siddepladser til forældrene. 

Mens Sif og Elliot legede rundt hørte vi lyden af "Pop Goes the Weasel" og så kom der en isbil hen til legepladsen. Det måtte vi prøve. Elliot vidste lige med det samme at han ville have en magnum og Sif ville have en hello kitty - eller en "missekat-is" som hun selv kaldte det.

Vi fandt en bænk i skyggen hvor vi kunne nyde vores is.

Vi spiste alle sammen aftensmad på Red Robin. Thomas havde fundet en hvor vi kunne sidde udenfor og spise. Det er lige noget for mig og Elliot (forudsat der ingen bier eller hveps er) der er mindre larm og der er ingen skærme til at drage vores opmærksomhed, og så er det varmere end at sidde indendørs. 

Til aften spiste vi fødselsdagskage. Det var oprindeligt tanken jeg ville have lavet en klassisk dansk lagkage, men så opdagede jeg at jeg manglede de fleste ingredienser til både lagkagebunde og til kagecreme - og ja, så løb tiden lidt fra os.

Så er det jo godt at man kan købe fine kager i et hvert supermarked med respekt for sig selv. 

Thomas har tilføjet lysene.

Fødselsdagshilsnerne der forsvandt

Det er kommet mig for øre at Elliot og jeg er gået glip af en masse fødselsdagshilsner som er blevet sendt til mit danske mobilnummer. Midt i alt flytteriet og alt det nye er det gået op for mig at jeg kun har fået givet mit amerikanske telefonnummer til min mor.

Thomas og jeg har stadig vores danske telefonnumre så vi kan bruge dem når vi er i Danmark, men vi bruger dem ikke her ovre, da det vil være alt for dyrt. Så sms'er sendt til vores danske nummer modtager vi ikke når vi er i USA.


Helenes amerikanske telefonnummer er: (+1) 267 401 3282

Thomas amerikanske telefonnummer er: (+1) 215 876 7032

Skoledagen

Det har været interessant at være med Elliot i skole et par dage. Det har givet mig en god fornemmelse af hvordan skoledagen er i en amerikansk skole.

Alle børn, fra Kindergarden til 5th grade, går i skole kl. 09.00-15.40. De fleste børn kommer med skolebus enten hjemmefra eller fra "before/after school care" (hvad der svarer til SFO hjemme men som her ovre ligger i forbindelse med pasning af mindre søskende og ikke i forbindelse med skolen) eller bliver kørt til døren af deres forældre.


Aflevering
Her er der en tydelig forskel i forhold til hjemme i Danmark. Som forældre har man ikke lov til at følge sit barn ind på skolen. Man må gå med til receptionen/ kontoret og derfra bliver barnet hentet af en lærer. Kommer man i bil for at afleverer sine børn, sætter man dem af udenfor hovedindgangen (for det er ikke tilladt for forældre at stige ud af bilen og følge børnene ind), der står der personale fra skolen og tager imod. For at komme frem til hovedindgangen og sætte sit barn af, holder man i kø og til man er tæt ved indgangen og venter til man har fået 'grønt lys' af personalet til at sætte sit barn af. Der er et max. på fra hvor mange biler der må sættes børn af ad gangen (jeg tror det er fem).
Man kan også være "walker" hvilket mærkeligt nok ikke nødvendigvis betyder at man er gående til skole. Det kan også betyde at man kommer på cykel (der er ca. 10 elever på cykel, ud af ca. 24 klasser) eller bare betyde at man bliver sat af, i bil, ved skolen anden indgang. Eller det gør man egentlig ikke, for her må man ikke følge sit barn helt op til skolen men det bliver taget imod af personale ved vejkanten, som så følger barnet op til indgangen. Når barnet er kommet ind på skolen, bliver de modtaget af deres lærer, og først når klassen er samlet går man hen til sit klasselokale. Jeg tror de større børn godt selv må gå hen til deres klasse, men det må de små i hvert fald ikke.


Skoledagen
Når børnene (de små i hvert fald, det kan godt være anderledes for de større) kommer hen til deres klasselokale, hænger de deres skoletasker og lægger deres 'lunch bags' ude på gangen og tager kun vanddunk, homeworkfolder (her i lægger beskeder til/ fra læreren og lektiebog) og op til to snacks med ind i klassen.

Undervisning er foregår hele dagen med den samme lærer bortset fra en times tid om eftermiddagen hvor de har 'specials'. Specials er 'Art', 'Gym', 'Libary', 'SPARK' og 'Music' (svarende til formning, gymnastik, bibliotek, naturvidenskab og musik). I de fleste timer er der en til to hjælpelærere der kommer forbi klasserne for at se om der er brug for deres hjælp.

En del af skoledagen i '1th grade' er de første dage gået med at lære/ øve hvad der er 'acceptable' og hvad der er 'unacceptable' adfærd på skolen område - det er noget de går meget op i. Når eleverne skal udenfor klassen skal de stille op på række. Det er fx når de går ud for at holde pause, gå med i kantinen eller gå til hen til dagens 'special'.


Frikvarter
Når det er tid til frikvarter (formiddagspause) i '1th grade' stiller eleverne op på række. Når alle er stille, følger læreren dem ud til den lille legeplads. Alle 1ste klasser holder pause sammen, og klasserne følger efter hinanden når de går ud. I denne pause bliver lærerene sammen med børnene.

Stå/ gå på række regler: Vær stille og stå/ gå med hænderne ned langs siden. Hold dine hænder og fødder for dig selv. Bliv i rækken. Gå langs væggen i højre side. 
(Lige her giver reglerne god mening, da alle klassetrin holder pauser og frokost forskudt, så der er altid nogen der har undervisning mens andre holder pause).

Når børnene har middagspause er proceduren næsten den samme. Her kommer de ud på den store legeplads. Når alle fire 1ste klasser er kommet udendørs skal de stå på række klassevis og vente til der gives tilladelse til at gå ned på legepladsen - de bliver sendt af sted en klasse af gangen, de skulle jo nødigt komme til at skubbe og mase for meget =)
Leg på legepladsen forgår overvåget af to til tre gårdvagter (med fløjter), som holder øje med at alle overholder reglerne.

Legepladsregler: Gå ikke ind foran gyngerne. Vær hensynsfuld. Man må gerne tale sammen men ikke råbe højt. 

Når klasserne skal ind igen, skal de igen stå på række, inden de bliver fulgt tilbage til deres klasser for at hente madpakker og drikkedunke.


Spisepause
Der spises lige efter middagspausen. Igen skal der stilles op på række, inden læreren følger børnene ned til kantinen. Her sætter man sig ved det bord som ens klasse har fået tildelt, og så sidder man og spiser som reglerne forskriver. Skal man købe frokost eller noget at drikke, går man over og stiller man sig i kø.

Kantine regler: Sid på numsen med benene inde under bordet og fødderne i gulvet. Hvis man har brug for hjælp til at åbne noget eller skal på toilettet, rækker man hånden i vejret og bliver siddende til en af kantinevagterne kommer over til én. Man går ikke over til skraldespanden med sit skrald før éns bord får besked på det, undtagelsesvis hvis man har fået lov af en kantinevagt. Når klassen får besked på at rejse sig, tager man alle sine ting med sig, smider sit skrald ud og går bagom over til rækken af børn, hvor man stiller sig og er stille.

Efter spisepause bliver børnene hentet af deres lærer som følger dem tilbage til deres klasselokale.


Afhentning
Når skoledagen er slut sendes eleverne ud i grupper der svarer til de busser de skal med hjem. De børn der bliver hentet i bil sendes op til kontoret/hovedindgangen hvor de sendes ud fem ad gangen. Børnene bliver sendt ud i den rækkefølge som forældrene holder i kø.
Når "walkerne" sendes ud sker det af skolens anden udgang. Her holdes der øje med at alle børn bliver afhentet. Hvis ikke der en forældre (eller anden godkendt afhenter) klar til at tage imod barnet, bliver barnet taget med ind på skolen igen.


Næsten som en lille militærbase
På mange måder forgår dagen meget mere styret i forhold til hvad vi har været vandt til hjemmefra. Alle lærer går rund med walkie talkier, og når en klasse forlader klasselokalet skal læreren give besked til skolens kontor.

Der er mange "talemåder" hvor læreren siger noget og det forventes at eleverne svarer noget bestem, eller gør specielle tegn. Her er et par eksempler:

Når læreren vil have elevernes opmærksomhed:
Læreren: One, two, three, eyes on me.
Eleverne: one, two, eyes on you.
eller
Læreren: Class, class
Eleverne: Yes, yes

Når der gives en vigtig besked i klassen:
Læreren: Very imported message
Eleverne: Mrs. Stebbins (her skal eleverne holde tre fingre i vejret)

Når der stilles op på række må eleverne gerne holde en hånd i vejret hvor de former et 'nul' med fingrene, for at vis at de ved at det er 'noise level 0' (altså at de skal være helt stille).

Verdens længste fredag - og ugen op til

Tirsdag
I tirsdags var der åbent hus på drengenes skole hvor det var muligt at møde forældre-lærer-organisationen (PTO) samt se klasselokaler og hilse på klasselæreren. Vi vidste ikke helt hvad det gik ud på men mødte op, og i skolens gymnastik sal var der tæt pakket med børn og forældre og en masse larm. Vi fik snakket med en af forældrene der var med i PTO og blev lidt klogere på hvad det egentlig var for noget. Der efter gik vi hen i Elliots klasse og hilste på hans lærer Mrs. Stebbins. Efter vi havde været lidt rundt og kigge i klassen, hvor alle vægge og vinduer var pyntet med noget med enten tal, bogstaver eller ord, gik vi over og i Linus klasse. Her hilste vi på hans lærer Mrs. Dender. Her var lokalet lige så "udsmykket" med den tilføjelse at der også var en sofa. Begge lærerinder virkede søde og rare og en anelse overgearede i forhold til hvordan vi er vandt til at se lærerne hjemme i Danmark.

Onsdag
I onsdags var det så Elliots første skoledag. Han skulle møde kl. 09.00-15.40 (det er sådan alle elever møder hver dag) og både han og jeg var noget spændte på hvordan sådan en dag ville være og hvad den ville byde på. I Linus klasse var der orientering kl. 09.30-10.30 og det var hans program for den dag.
Sif havde vi fået lavet en aftale med preschoolen om at hun kunne komme der i et par timer (selv om det ikke var hendes dag) så Thomas kunne gå med Linus i skole mens jeg gik med Elliot. Så efter lidt morgen-kaos kørte vi hen og afleverede Sif og så videre hen til skolen. Her blev vi modtaget af rektor, Mr. Rebh, som viste os vej hen til hhv. Linus og Elliots klasselokale.
Thomas og Linus var der i god tid, så de gav Mrs. Dender en hånd med at få gjort det sidste klar.
Hos Elliot gik dagen med at finde sin plads, få fyldt op med de regelmenterede værktøjer (blyanter, farver, farveblyanter, lim og saks) og lagt dem det rigtige sted, få gennemgået hvordan det forventes at eleverne opfører sig i timerne og på gangene, en tur i kantinen om formiddagen for at se/øve hvordan det foregår og få gennemgået hvilke regler det forventes at eleverne følger når de er der, en tur på legepladsen (hvor Elliot fik spillet lidt bold med et par drenge) og være en tur på biblioteket (dagens "special") hvor der også blev gennemgået regler meget minutiøst. Der var også den rigtige frokost i kantinen, hvor Elliot gerne ville have købt en mælk - men det kunne hans mor slet ikke overskue. (Der skete mere endnu, men det kan jeg desværre ikke lige komme på). Vi klarede den til kl. 15.40 dog havde Elliot spurgt mig flere gange siden kl. 13.45 om det snart var tid til at vi skulle hjem.
Da vi kom hjem var både Elliot og jeg godt brugte. Jeg syntes at det krævede en del energi at lytte til og forstå engelsk en hel dag, samtidig oversætte det meste (eller i hvert fald essensen af hvad der bliver sagt) samt hjælpe Elliot til gøre det der skulle gøre så godt som muligt.

Torsdag
Så blev det også Linus tur til at have første skoledag. Thomas og jeg havde planlagt at jeg ville gå med Elliot (det havde vi aftalt med skolen) og Thomas ville gå med Linus og blive der et par timer, så han ikke skulle være helt alene. Da vi kom op på skolen tog Mrs. Dender imod Linus, plantede ham på en bænk og viste tydeligt med kropssproget at nu kunne Thomas godt gå igen. Vi blev alle lidt befebbede og Thomas sagde pænt farvel til Linus. Både Thomas og jeg havde en knude i maven da Thomas vendte næsen hjemad, og Elliot og jeg blev sendt op til kontoret, for at jeg kunne skrive mig ind og få 'visitor'-skilt på (det skal gøre så alle kan se at man har lov til at være på skolen).
Elliots dag var en helt 'almindelig' skoledag (jeg skriver om de forskelle på skolen her og der hjemme, som jeg har oplevet, i et andet indlæg).
I dag fik Elliot lov til at købe mælk i kantinen - og han strålede. Til eftermiddag var dagens "special" musik, hvor Elliot til slut blev valgt til at være den der skulle gå forest i rækken på vej tilbage til klasselokalet - der var lidt cool.
Jeg havde snakket med Mrs. Stebbins om at muligheden for at jeg kunne gå til eftermiddag, da de gerne vil se hvordan Elliot var i klassen og hvad han kunne når jeg ikke var tilstede. Men da jeg skulle til at gå blev Elliot meget ked af det og ville ikke ind i klassen igen, så den plan lavede vi lige om på. I stedet skulle jeg gå fredag ved frokost tid. Så havde jeg også tid til at forberede Elliot på at det.

Fredag
Linus havde fri, så ham og Thomas kørte en tur i IKEA mens Sif var i preschool og Elliot og jeg var i skole.

I skolen var Elliot allerede lidt nervøs fra morgenstunden, hver gang jeg rejste mig fra stolen spurgte han om det var nu jeg skulle gå. Midt på formiddagen bad en af hjælpelærerne bad mig komme med, hun ville gerne tale med mig omkring Elliot. Elliot blev meget ked af det da jeg ville til at gå, så han fik lov til at gå med. Vi gik hen i et andet lokale hvor Elliot fik nogle farvede klodser at lege med mens vi snakkede. Skolen havde fået Elliots diagnose papirer samt udtalelse fra PPR (de havde bedt om at få originalerne da jeg ikke lige kunne finde ud af at få dem oversat) og havde brugt GoogleTranslate og de havde lige et par opfølgende spørgsmål. Bl.a. ville de gerne vide hvilken hjælp Elliot havde fået i skolen i Danmark, hvortil vi kun kunne svare at eftersom han først var diagnostiseret lige inden sommerferien havde der ikke været sat noget i gang.
Da vi voksne havde snakket noget tid, var det blevet tid til frikvarter for Elliots klasse, og Elliot fik valget om han ville ud til de andre. Det ville han gerne da han fik lov til at komme tilbage til klodserne efter de havde spist frokost.
Da jeg havde fået svaret på alle spørgsmål og vi havde snakket lidt frem og tilbage, bl.a. om hvad der vil være næste skridt, var det tid til at jeg skulle gå hjem. PU HA. Det var jeg egentlig overhovedet ikke klar til, men Elliot skal jo også have lov til at stå lidt på egne ben, og hvis skolen skal kunne se Elliots behov, dur det jo ikke jeg er om ham hele tiden.
Jeg gik hjem og kæmpede med at holde tårerne tilbage - jeg kan ikke huske sidst jeg har været så nervøs eller næsten ængstelig, kan man vidst sige. I løbet af tre timer fik jeg snakket med min mor, samlet en reol og snakket med Elisabeth. Jeg var nok i virkeligheden meget mere påvirket end Elliot. Da jeg kom for at hente Elliot var han smilende og i højt humør. Hjælpelæreren kunne fortælle at Elliot havde haft en god dag, og han havde været glad hele eftermiddagen. Det var så dejligt at høre - det lettede mit hjerte.