Tomme lufthavne
Både i Newark og i København var lufthavnene nærmest tomme. Selv i security kontrollen var der ingen kø - hvilket var meget godt for med alt vores “skrammel” fyldte vi hele båndet på begge sider af scaningsmaskinen.
Men det var nu lidt underligt at komme fra flyet og ud til en tom ankomsthal.
Varm velkomst
Da vi ankom til huset i Kr. Hyllinge havde svigermor fyldt køleskabet og vores søde naboer havde sørget for at der var lidt julesager at pynte op med, stole og et spisebord med både juledekorationer og et stort glas pebernødder.
COVID-19 test i Holbæk
Hele familien blev testet på testcenteret i Holbæk og det gik over al forventning. Ungerne (og forældrene) klarede det helt uden skrig, skrål og slåskampe. Alle test var negative.
Frokost hos oldemor og oldefar
Første besøg gik til Blovstrød hvor vi var så heldige at vi fik serveret en rigtig julet frokost med and, brunede kartofler, hvide kartofler og sovs - og citronfromage til dessert.
Det var dejligt at se oldemor og oldefar igen.
Bornholm
På Bornholm snød vi og fejrede julen, et par dage for tidligt, sammen med mor, far, Elisabeth og Noa.
Vores tur på Bornholm blev desværre kortet af med en dag da svenskerne valgte at lukke for indrejse og gennemrejse, og vi måtte en tur over Køge.
Men vi havde heldigvis tre gode dage med masser af hygge og god mad.
Sj. Odde
Det blev også til nogle dejlige dage sammen med Maj-Britt og Jørgen. Her holdt vi en afslappende juleaften efterfulgt af nogle hyggelige juledage. Der blev blandt andet hygget med brætspil - Afrikas Stjerne - som Elliot vandt i mandelgave, og Junior Matador.
Blovstrød
Da vi hørte at en stor del af familien på Sjælland desværre var blevet ramt af COVID-19 og mormor og morfar dermed ville være alene i julen og hen over nytåret, inviterede Thomas og jeg os selv på frokost i Blovstrød anden juledag. En let frokost “kun” med fire slags sild, karrysalat, æg og tomat, spegepølse, rullepølse og tarteletter.
Stille og rolig nytår - og dog.
Vores nytår blev en stille og rolig eftermiddag og aften sammen med Eva og Julius og deres unger. Da vi alle var trætte kørte vi hjem til Kr. Hyllinge ved 22-tiden. Det lykkedes for ungerne at holde sig vågne til midnat og til at se lidt af fyrværkeriet. Midt i al bulder og bragene faldt Sif og Linus i søvn.
Der blevet fyret masser af krudt af til omkring 01:30 og så blev der stille. Det var flot at se på men jeg havde helt glemt hvor meget det larmer (og sviner) - det har jeg ikke savnet.