Så er vi af sted på vores første ferie som “amerikanere”. Vi er på vej mod Boston med stop i Stratford og i Providence.
På turen mod første stop, Stratford, hold vi første pause i Liberty State Park, hvor vi først spiste frokost. Vi havde madpakker og drikkevarer med hjemmefra og nød mad og drikke ved en bænk med udsigt over skyskraberene i New York City. Linus var meget begejstret over at han kunne se Chrysler bygningen (som har jo har som et 3D puslespil med lys i).
Efter vi havde fået lidt at spise gik vi over hvor vi kunne se Frihedsgudinden og derefter gik vi en tur ind og se den gamle station, og ud og se en gammel togvogn der var placeret udenfor stationen. Inden turen gik videre var vi lige en tur ud og kigger ud over vandet til NY City igen.
Der var stadig et par timers kørsel igen inden vi ville nå hotellet. EFter en times tid begyndte ungerne at kede sig, så inden der blev alt for meget ballade gjorde vi holdt ved DQ (Diary Queen) for at få fyldt sukker depoterne op =) Elliot og Sif fik milkshakes, Elliot fik med vanilje (man går aldrig helt galt i byen med det sikre valg) og Sif med jordbær (sådan rigtige jordbær, mums - men meget svære at få op igennem et sugerør). Linus fik en sunday med ‘rainbow sparkles’ (det vi plejer at kalde det for Elliot-krymmel). Thomas og jeg delte en.... hmmm, jeg husker ikke lige hvad sådan en hedder, men i hvert fald er det softice blandet med strawberry cheesecake. Thomas bestilte en stor. Det var lige i overkanten, selv om vi delte - der var rigeligt med is til os begge. Men det skal siges at den smagte godt, det gjorde de alle sammen. Så det er nok ikke sidste gang vi kommer forbi en DQ.
Vi nåede frem til hotellet, Homewood Suites, i Stratford. Vores favorit hotelkæde lige pt. Der kan vi få tilpas store værelser til en rimelig pris, og så er det incl. morgenmad, og aftensmad fra mandag til torsdag - der er ikke noget vildt på menuen men det er nemt når man pludselig står med tre børn (Thomas vil nok sige fire) der trænger til noget at spise.
Hotel lå lige ved siden af Sikorsky fabrikken, hvor Thomas har været i forbindelse med arbejdet på et tidspunkt. Udenfor fabrikken er en stor blackhawk helikopter.
Da det var søndag var der ikke aftensmad på hotellet så vi kørte på Chili’s og spiste. Thomas er den eneste af os der har vænnet sig til larmen når man er ude og spise. De fleste steder er støjniveauet ret højt. Det i kombination med at det var blevet lidt sent gjorde at det kneb lidt med koncentrationen hos ungerne, men sådan er det jo. Maden var udemærket, og vi snakkede om at en anden gang kunne vi jo bare bestille take away.
Da vi kom tilbage til hotellet var Sif løbet helt tør for energi. Mens jeg fik hende puttet gik Thomas og drengene ned til poolen, hvor Thmoas og Linus tog en svømmetur mens Elliot holdt øje fra kanten. Da de kom op fortalte Elliot at vandet var opvarmet så “mor du kan godt komme med i vandet”.