Vores lange prinsesse

Sif er noget længere, og smallere, end drengene var i den alder. Jeg har netop pakket natdragter i str. 74 væk og fundet dem frem vi har i str. 80. Og de passer!

Snurrende fingre (karpaltunnelsyndrom)

For nogle måneder siden begyndte mine fingre på venstre hånd at sove. Ikke længe efter begyndte jeg også at mærke lidt snurren i fingrene på højre hånd. Jeg tog en tur til lægen og fik i første omgang ibuprofen i 10-dage for at finde ud af om det bare skyldtes en overbelastning, hvilket jo ikke ville være utænkeligt med alle de unger. Desværre mærkede jeg ingen forbedring i nogen af hænderne, tvært imod var det blevet værre så at fingrespiserne på vestrehånd føles ubehageligt (overfølsomt og sovende på samme tid) hver gang jeg rørte ved noget.

Næste skridt var derfor en nerveledningsundersøgelse. Den vidste at der var nedsat responstid på nerverne over begge håndled dog mest udbredt på den venstre.

Efter forundersøgelse (08.12.16) på Hospitalet Valdemar i Ringsted, blev konklusionen at operation ville være den bedste løsning. Jeg fik dog at vide at jeg kunne vælge at vente og se tiden an, til jeg var færdig med at amme og mine hormoner var "normale" igen - måske ville det så blive bedre af sig selv, men der var ingen garanti.
Jeg valgte operation og bestemte mig for at det skulle være den venstre først, da den var den mest generende. Jeg var heldig at kunne få en tid allerede ugen efter (15.12.16), og efter en del samtaler med vores sygeforsikring og Valdemar lykkedes det at få alle papirer iorden i tide. 

Operationen tog ca. 1/2 time fra jeg kom ind på oprationsstuen til jeg var på vej ud igen. Selve operationen foregik i lokalbedøvelse. Bedøvelsen gjorde nas, jeg var lige ved at kalde lægen nogle meget grimme ting. Resten mærkede jeg ikke noget til. Operationen gik godt og lægen fortalte, at da de åbnede hånden var de ikke var i tvivl om at der havde være pres på.
Jeg kunne da også mærke en forskel allerede da bedøvelsen fortog sig. Jeg havde fået sat i udsigt at der sansynligvis ville gå 2-4 måneder før føleforstyrrelsere ville forsvinde men de var stort set væk med det samme. og de er nu helt forsvundet.

Efterfølgende har der ikke være større smerter end at et par panodiler har kunne klare det. Den største udfordring har været alt det jeg ikke har kunne. Jeg kan meget med én hånd, men der er mange ting der er tæt ved, eller helt, umulige at gøre. Så Thomas er, og har været, en meget stor hjælp. Her de første to uger har jeg ikke måtte skifte ble, og der er stadig et par uger hvor jeg ikke må belaste hånden. Derefter skal jeg stille og roligt til at igang igen. 

Det har været hårdt ikke selv at kunne løfte Sif op og ikke at kunne bære rundt på hende. 

Jul på Muldager

I juledagene havde vi besøg af min mor, far, Elisabeth og Noa. De sov i Michaels sommerhus et kvarters tids kørsel fra os, men var hos os det meste af tiden.
Besøget gik stille og roligt for mit vedkommende da jeg ikke kunne gøre så meget, men Thomas knoklede rundt for at tage sig godt af både børn, kone og gæster. Det var rart at far gav en hjælpende hånd med til madlavningen og legede sammen med vores drenge - det var drengene helt vilde med, "det er sjovt at lege med morfar".

Julemenuen i år bestod af and, flæskesteg, brunede kartofler, hvide kartofler, sovs, chips, rødkål, rødbedesalat. Det er længe siden jeg har fået så saftig en and og så god en sovs, det var lige før jeg glemte alt det andet.

Efter maden var det tid til at danse om juletræet og ungerne fik selvfølgelig lov til at vælge en sang hver. Elliot valgte "Søren banjemus" og Linus ville gerne synge "Bim bam busse" så det gjorde vi. Til stor fornøjelse for drengene sluttede vi af med "Nu' det jul igen" med løbetur rundt i hele huset. Herefter var det tid til gaver og dem var der masser af til ungerne.

Ris a la mandén spiste vi efter drengene var lagt i seng for at det hele ikke skulle blive alt for presset. Jeg vandt mandelgaven der var chokolade som Thomas og jeg (og lidt drengene) har delt.

Tak for alle julegaverne

Kære familie.

Mange tak for alle de fine gaver vore børn har fået. Der var mange gaver og drengene blev glade for hver og én. Sif viste ikke den store begejstring for gaverne, her var det stadig gavebåndet der hittede mest. Så vi forældre glædede os på hendes vegne over alle de fine ting hun fik.

For højt stofskifte

Det har desværre ikke noget at gøre med at jeg køber for meget tøj =)

For noget tid siden syntes jeg at min puls virkede en smule høj så jeg tog en tur til lægen, bare for lige at få det tjekket. Efter lægebesøget blev jeg sendt direkte til Roskilde sygehus for at få taget blodprøver. Dagen efter ringede min læge og ville gerne se mig samme eftermiddag. Da jeg kom der ned fik jeg at vide at mit stofskifte var meget for højt og at jeg skulle i behandling med det samme.
Ikke længe efter fik jeg en indkaldelse til samtale på Holbæk sygehus og til ultralydsscanning på Køge sygehus.

Jeg har efterfølgende været på Holbæk sygehus og mit stofskifte er faldende så jeg er blevet sat ned i medicinen. Fordi det mine tal var blevet så finde blev scanning aflyst og jeg skal blot til kontrol igen her d. 23. december.

Fremtidsudsikterne, fortalte lægen på Holbæk sygehus mig, er typisk at man kan i løbet af halvandet år kan trappe ud af medicinen.

5. måneders undersøgelse

I dag har Sif været til 5. måneders undersøgelse. Hun er nu 69 cm lang og vejer 6,75 kg. Vaccinationen tog hun forbløffende pænt. Den første reagerede hun slet ikke på, der grinede hun bare til sygeplejersken. Den anden gjorde av, så der skreg hun, men kun til sygeplejersken begyndte at tale til hende.

3. rokketand

Så har Elliot tabt sin tredje rokketand. Han kom lige så stolt hjem fra børnehaven og fortalte at han havde fået en rokketand. Den var meget løs så halvandet døgn efter midt i aftensmaden, sad han med en fin lille tand i hånden.

Kommende fotomodel?

Elliot er, for tiden, ret glad for at gå med hat...

Sif rækker tunge af mor

Sif er lige begyndt at række tunge og vende sig om på maven. Begge dele sker vidst stadig lidt tilfældigt med det er nu alligevel dejligt at se den udvikling der så småt er på vej.

Afslutning i dagpleje - Et vemodigt øjeblik

Så blev det Linus sidste dag i dagplejen. På mandag starter han i børnehave.

Her til eftermiddag har vi holdt afslutning i dagplejen med juice og boller (med marmelade og pålægchokolade til trods for nul sukker politikken) sammen med Sandra. Det føles godt at Linus skal starte i børnehave for han er klar til det nu, men samtidig føles det lidt vemodigt ikke mere at skulle op til Sandra. Det er alligevel i de sidste fire år vi har haft afleveret et barn der (da Elliot stoppede startede Linus lige efter).

Drengene til tandlæge

Torsdag var drengene til tandlæge. Linus startede med at kravle op på tandlægestolen og åbnede fint munden når han fik besked på det. Han fulgte alle anvisninger og syntes det vat sjovt at tanlæge ville tælle hans tænder. 

Elliot er blevet meget mere tryg ved at være ved tandlægen men vi er ikke helt i mål endnu. Tandlægestolen skræmte ham, vi tror det er noget med at den kan køres med, og det kunne han ikke lide. Så han sad hos Thomas på en almindelig stol. Elliot var helt stolt da han kunne vise at han havde tabt to tænder og at der var nye på vej frem.

Det er nogle seje drenge vi har.

Sifs første vaccine

Torsdag blev Sif vaccineret. Hun græd lige da hun blev stukket (en gang i hvert lår). Da det var overstået skulle vi lige vente et kvarter inden vi måtte gå, og jeg tænkte at hun kunne få lidt mad at slappe af på. Men så blev hun for alvor sur, hun ville meget hellere sidde og kigge rundt. Da hun fik lov til det smilede hun og lavede hyggelige lyde. Så meget for "mor ved bedst" =)

Elliot til 5-års undersøgelse

Onsdag var Elliot til 5-års undersøgelse og vaccination. Det gik godt. Han er nu 104 cm høj og vejer 18,4 kg. Ironisk nok, kunne han ikke holde fokus da øjnene skulle tjekkes. Det kig fint med det første, men så var al koncentration også brugt.

Vaccinationen gik over al forventning. Han så overhovedet ikke ud til at bemærke at han blev stukket, han havde kun fokus på at han ville få et batman plaster på bagefter =) Der var jeg nok den mest stolte mor i hele byen.

Så store er de "små"

I dag er alle ungerne blevet målt og vejet. 

Elliot er oppe på 18,1 kg og 104 cm,
Linus er på 15,7 kg og 100 cm og
Sif er på 5,9 kg og 65 cm

De sidste gulerødder fra haven

Vi har haft plantet gulerødder, forårsløg, salat, rødbeder og persille i vores højbed i år. Især gulerødder og persille har vokset lystigt. I dag har vi nydt vejret og taget de sidste gulerødder ind, så er der kun en god "busk" persille tilbage.

Skattejagt

I morgen skal vi på tur til Legeland sammen med Thomas forældre. For at gøre det lidt mere spændende for drengene, valgte vi at lave en skattejagt til dem og så skulle de gætte hvad vi skulle.

Fire steder i haven havde Thomas gemt kuverter med brikker (et billede der var klippet i fire stykker) og en ledetråd til hvor de kunne finde den næste - og drengene var vilde, de løb rundt.

Da alle brikkerne vara fundet, skulle "puslespillet" samles og gættes.

Sommerfest i børnehaven

Børnene havde haft zoo-tema og lavet hatte med dyrebilleder, og så sang de en sang om hvert af dyrerne.

Elliot har lidt svært ved at blive stående og om at koncentrerer sig om at synge så han stod mest og kiggede og ventede på at det blev tid til at lege.

Fri leg i sandkassen... det er skønt!

Linus som havde fået lov til at låne Elliots hat var meget stolt. Den var godt nok flot.

Elliot og Sif

Skønne og skøre unger

Der kan godt opstå lidt tumult når begge drenge gerne vil sidde sammen med deres lillesøster, som dog tager det helt roligt.

Lille fyr i stor maskine

På vej hjem efter at have hentet Elliot, mødte drengene (det var Thomas der hentede dem) en bonde i en meget stor mejetærsker og drenge fik lov til at prøve at sidde i den. Elliot havde ikke lyst men det havde Linus.

5 ugers undersøgelse

Sifs 5 ugers undersøgelse er vel overstået. Sif er lige som hun bør være. Hun er nu 60 cm lang og vejer 4,7 kg. (Hun er steget en kurve i vægt og to kurver i højde).

Vil du hive min tand ud mor?

Her til aften var Elliots rokketand blevet så løs at han syntes den var begyndt at være irriterende. Og hvad gør man så, man spørg selvfølgelig sin mor om hjælp.
Der er en mærkelig fornemmelse at hive en tand ud af munden på sit barn, men når han nu spurgte syntes jeg dårligt at jeg kunne sige nej. Det skal nok siges at den var meget tæt på selv at være faldet ud og sad stort set ikke fast.

Bukser til Elliot

Så fik jeg lavet to par bukser mere til Elliot. Denne gang har jeg fået lavet dem lidt for lange men de skal jo nok komme til at passe.

Hygge før sengetid

Her til aften fik drengene lov til at ligge og se lidt tegnefilm inden de skulle sove. 

Så faldt første tand ud

Så ved man det er nr. 3

Med Elliot var vi gode til at lægge billeder på bloggen og skrive om alt var der var nyt. Med Linus haltede det lidt men vi fik det meste med. Med Sif, ja, det er ikke meget vi har nået at fortælle om hvad der sker omkring hende. 

Jeg har de bedste intentioner om at få skrevet mere om alle ungerne, og også om hvad der ellers sker her hos os. Tiden må vise om det lykkes.

Rokketænder

I går formiddags opdagede jeg at Elliot havde to løse fortænder i undermunden. Straks kørte hovedet på højtryk: Havde han haft faldet og slået tænderne? 

Efter at have gransket lidt (men pulsen en lille smule forhøjet) slog det mig at det nok bare var de første rokketænder. Pu ha, så var moren helt lettet. 

Det bliver spændende hvornår de falder ud og hvordan Elliot reagere på det.

Farvel far

Så blev det tid til at sende Thomas på kursus i USA. Som altid tog vi alle ind i lufthavnen for at sige farvel og, som vi plejer, havde vi madpakker med (til drengene). Mens drengene spiste hentede

Allerede... Som tiden dog flyver.

I dag er vores lille prinsesse 1 måned gammel. Det er ikke til at forstå at der allerede er gået så lang tid siden at hun lå i min mave. 

Velobaby

Udendørs spa

Nat i haven

Drengene og Thomas har ligget i telt en nat på Odden. Ungerne var vilde med det - både mens teltet blev slået op og natten der ude.

Kreativ førstehjælp

Elliot var så uheldig at ramme hovedet ind i hjørnet af køkkenbordet og fik sig både et sår og en stor bule. For at tage den værste hævelse fik han noget koldt på, men det var lidt kedeligt at sidde og holde på posen med frosne majs.

Drengetur i sommerland

Mens moren havde besøg af mødregruppen tog Thomas og drengene en tur i Sommerland Sjælland.

Familietur i sommerland

Nu er Linus blevet så stor at han kører veteranbil alene.

Mens Sif fik sig lidt at spise tog Thomas og drengene en tur rundt med toget (mens de gnaskede ølpølser).

Ny cykel

Elliot har nu fået en stor (16") cykel med både kurv og lås. Det tog ham ca. 2 minutter at blive god til at få fuld fart på.

Et velfortjent hvil efter et stort måltid

Stolt storebrødre

Barselsønsker

Stofbleer - gerne i pigefarver.

Vi havde lige glemt hvor mange stofbleer man bruger med sådan en lille størrelse i huset.

Tre dage gammel

Afslapning med far

Baby Brandi-Pedersen

I dag er vores prinsesse kommet til verden kl. 10.35. Hun er 53 cm lang og vejer 3.450 gram. 

Fødslen gik godt og hurtigt (selv om det ikke føltes hurtigt lige i situationen).

En stolt far med sin lille prinsesse

Pusletaske

Nu når den lille kommer, kommer vi til at mangle plads i den taske vi har haft brugt som pusletaske. Så jeg har haft gang i symaskinen og håber nu at vi bliver glade for denne her. 

Middagsluren er bedst i barnevogn

Linus vil helst sove sin middagslur i barnevognen selv om det er lige før at han ikke kan ligge der uden at fødderne stikker udenfor. Det der med at strække sig er helt udelukket. 

Thomas og vinkelsliberen

For to uger siden var Thomas så uheldig at skære sig i venstre tommelfinger med vinkelsliberen. Efter et besøg først på skadestuen i Roskilde og siden i Køge og til slut en tur på ortopædkirurgisk ambulatorium i Slagelse blev det konstateret at han, lige over yderste led, havde fået skåret strækkesenen over og lige snittet knoglen. Senen (og såret) er blevet syet sammen og han har fået en metal skinne ind i fingeren så han ikke kan bukke den (så senen kan få ro til at hele). Alt i alt lød dommen på fem uger helt i ro og derefter yderligere syv uger uden belastning. 

Nu er de første to uger gået og han har lige fået fjernet stingene og skiftet forbindingen ud med en der ser knap så voldsom ud. Om tre uger, på min terminsdato, skal han op og have fjernet skinnen. 

De projekter vi umiddelbart havde tiltænkt denne sommer er nu sat på stand by. Det vigtigste er at Thomas passer på sig selv, så han ender med en fuld funktionsdygtig tommelfinger igen. Alt det andet skal vi nok nå. 

Dagens kreative indslag - shorts til drengene

Drengene havde ikke helt shorts nok til denne varme og da det ikke var til at opstøve nogle i den rette størrelse til en pris jeg vil betale, så må man være lidt kreativ. 

Bukser var ikke noget problem at finde, og efter en tur med saksen og så i symaskinen, vupti, så er der shorts. 

Nabokiggeri

I eftermiddag løb Elliot udenfor for at sige hej til nabo men han kom ikke ind igen lidt efter som han plejer. Da jeg gik ud for at kigge fandt jeg ham siddende - i naboens indkørsel - kiggende på gravearbejdet. Der gik to spritsekunder så havde Linus også fundet sig en stol og sat sig ved siden af sin storebror. 

De er nu skønne de unger, og så umiddelbare.

Man skulle jo nødigt gå glip af noget.

Til dyreskue i Roskilde

I dag har vi været på dyreskue i Roskilde sammen med farfar. Vi ankom ved 9-tiden og startede med at se på en masse maskiner. Da jeg skulle en tur til jordemoder, efterlod jeg drengene og tog en bus ned til byen. Da jeg kom tilbage en times tid senere, blev der stadig kigget på maskiner (men det er vel hvad man kunne forvente). 

Turen rundt på dyreskuepladsen gik videre og vi fik set på køer, spist is og kigget på heste og kaniner. Da det blev tid til at få lidt at spise fik ungerne grillepølser, som blev indtaget med stor velbehag, og de voksne kartoffelsalat og helstegt pattegris (rigtig sommermad). Så var ungerne (deres mor) ved at være trætte så vi vendte næsen mod bilen. Vi kunne lige nå at se på lidt flere maskiner på vej retur.

Da vi nåede bilen var klokken tæt ved 14 og temperaturen tæt ved 30 grader. 

Besøg hos jordemoderen

Jeg er nu nået til 37. graviditetsuge hvilket vil sige at der ikke er så længe igen før vores baby melder sin ankomst.

I dag har jeg været til jordemoder og hun har skudt prinsessen til at veje omkring 3 kg, hovedet vender i den rigtige retning og er som det bør være. 

Grønne fingre

Thomas og dtengene har plantet salat, gulerøddet, timian, persille og squash i vores plantekasse. Allerede efter tre-fire dage begyndte salaten at komme op med fine små grønne blade. 

(Mens drengene fik jord på fingrene, gemte jeg mig bag kameraet).

Stenkast på Odden

Søndag var vi en tir på Odden. Efter aftensmaden gik vi en tur ned til vandet, og drengene hyggede sig med at kaste sten i vandet. 

Husalfen slår til igen

Linus vil meget gerne hjælpe med alt det huslige. Denne gang har han givet sig i kast med at støvsuge.

Alt for meget sygdom

I løbet af de seneste fire uger har familien været ramt af sygdom. Jeg haft en lille uge med roskildesyge. Elliot har været ramt af feber, opkast, træthed og manglende appetit i en god uges tid, og vi håber det nu er ved at være ovre. Linus er lige nu ramt af en massiv omgang nældefeber og diarre.

Thomas er heldigvis gået helt fri, hvilket vi alle er ret taknemmelige for.

Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig at jeg skulle starte min barsel, men omvendt kan jeg kun glæde mig over at jeg er på barsel nu hvor drengene har (haft) brug for at være hjemme nogle dage.

Vild med vasketøj

Linus er vild med at hjælpe med vasketøjet, både at få det sorteret i farver, komme det i maskinen og få det vasket, hænge det til tørre og tage det ned igen. 

Mens jeg kæmpede lidt med Elliot om at få solcreme og tøj på, tømte Linus tørrestativet (efter aftale med mor) og forsøgte at hænge tøjet på bøjler. Han er dog helt ukritisk med hvad der kommer på bøjlerne og forsøgte sig både med undertøj og, her, med en nat bluse. Dem plejer vi godt nok ikke at have på bøjler men jeg er nu alligevel stolt over at min lille søn på 2 1/2 år selv kan tage vasketøjet ned og komme på bøjle.

To sæt "hjælpende" hænder

Thomas knokler med at få gjort klar til at vi komme i gang med at sætte skur op, men det er ikke helt lige til når der er to drenge der er ivrige for at give en hånd med - og ikke har den store forståelse for at lytte efter hvad deres far siger.

Kloakken er næsten klar der er bare lige et par rør der skal på plads og en dreng der skal op.

Når far ikke lige syntes at den hjælp der tilbydes, er den helt store hjælp, så er det godt at man kan allierer sig med sin lillebror.