Viser opslag med etiketten Baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Baby. Vis alle opslag

tirsdag den 28. juni 2016

mandag den 27. juni 2016

lørdag den 25. juni 2016

fredag den 3. juni 2016

Besøg hos jordemoderen

Jeg er nu nået til 37. graviditetsuge hvilket vil sige at der ikke er så længe igen før vores baby melder sin ankomst.
I dag har jeg været til jordemoder og hun har skudt prinsessen til at veje omkring 3 kg, hovedet vender i den rigtige retning og er som det bør være. 

søndag den 17. april 2016

Babynyt

I går var jeg til jordemoder. Nu er jeg kommet så langt hen at hun begynder at gætte på vægten på den lille. Prinsessen er skudt til at veje 1400-1500 g nu.

Jeg mærker masser af liv, så meget at det nogle dage er det lige før det er for meget af det gode.

torsdag den 31. marts 2016

Stop madspild.... Har jeg misforstået konceptet?

Maven vokser støt. I dag er jeg i 28. uge (27+3) og jeg syntes efterhånden at jeg fylder godt i landskabet. Jeg forsøger ihærdigt ikke at indtage alt for mange ekstra kalorier, men jeg kan godt se på vægten at jeg ikke kommer til at holde mig indenfor de +10 kg som jeg er sluppet med med begge drenge. Om det har nogen sammenhæng med at det er en pige eller om det blot er vilkårene når det er nr. 3 og formen måske mere hældte i retning af rund frem for god allerede fra starten, skal jeg ikke gøre mig klog på =)


søndag den 14. februar 2016

Hvis nogen skulle være i tvivl...

For at ingen skulle være i tvivl - og med valentinsdag som sekundær undskyldning - kom jeg lige til at bage en lille kage. 
Kagen blev nydt i selskab med Thomas forældre.


Elliot var med til at lave cremen. Han kunne ikke lige forstå at der skulle mere end cremen til før den var færdig =) Det er skønt hvordan børn virkeligt lever i nuet.

Røde kagebunde og jordbærcreme, smurt op med smørcreme og pyntet med fondant. Mums en kaloriebombe (det skal lige siges at den faldt ret tungt).

lørdag den 13. februar 2016

Pu det går stærkt

I dag er jeg 20+5 - hvilket vil sige 20 fulde uger og 5 dage eller i 21. uge. Maven vokser på livet løs og vægten stiger stødt. Jeg husker ikke at have været så stor med de to andre, men det hænger muligvis også sammen med indtaget af kalorier og at formen ikke er helt hvad den har været.
Jeg prøver at holde lidt igen så jeg ikke får samlet mig alt for mange overflødige kilo (babyen skal jo nok tage hvad den har brug for) men jeg kan godt mærke at der ikke skal så meget til at vække sukkertrangen =)


onsdag den 10. februar 2016

Første spark til far

Jeg kan ikke huske hvornår jeg først mærkede liv med de to andre. Denne gang syntes jeg der er gået lang tid men måske har jeg bare ikke bemærket det (eller tænkt over at det var den lille der rumsterede). I hvert fald er der masser af liv og glade dage nu. For et par dage siden lykkedes det også Thomas at mærke et par spark. Det er skønt at han kan være lidt med, så det ikke bare er mig der går rundt og bliver tykkere og tykkere. 

tirsdag den 9. februar 2016

En køn lille én

I torsdags var vi til misdannelsesscanning hvor der bliver set efter at alt er som det bør være og der ikke er nogen "fejl og mangler". Alt var lige som det skulle være, og fordi der var en medicinstuderende med, der skulle lære at scanne, fik vi en meget grundig gennemgang af organer og knogler, og mulighed for til at høre hjertelyd (jubi!).


I allerbedste 'Maude'-stil lå hun som en lille diva og tog sig til panden.

fredag den 23. august 2013

Babywrap til autostolen

Jeg fandt et mønster til at lave dette tæppe til autostolen. Så kommer den lille forhåbentlig ikke til at fryse når vi skal bære ham til og fra bilen.
Konstruktionen er ret simpel, så det lykkedes mig at få den klippet og syet på en enkelt aften. Det var herligt at sidde ved symaskinen igen.


Liv og glade dage

Der er godt gang i seneste skud på stammen. Ja faktisk er der så meget aktivitet i maven, at jeg en gang imellem syntes at det vil være rart, hvis han tog sig en lille lur. Nogle gange kan man meget tydeligt se udenpå maven når babyen bevæger sig.
Jeg håber ikke at den døgnrytme han holder sig nu varer ved efter fødslen, for så bliver vi nogle MEGET trætte forældre.
(Men det er nu dejligt at mærke liv).

mandag den 5. august 2013

Og der bygges rede...

Jeg kan nu mærke at jeg begynder at få redebygger-trang, og hvorfor så ikke give efter bare en lille smule. 

Jeg har købt en ny brugt autostol til babyen, for den vi havde fra Elliot var gået i stykker i håndtaget så det ikke kunne vippes ned. Jeg var heldig at finde en til kr. 200,- som passer på den ISOfix-base vi har fra den tidligere stol.

Der ud over var vi lige en tur i Ikea og spise morgenmad. Det var en herlig billig affære og engang imellem skal man jo inviterer sin mand ud. 
Her fik jeg købt en ny taske som kommer til at fungerer som pusletaske for begge børn. Det er en rygtaske der kan lynes fra hinanden og blive til to tasker. Jeg syntes at teorien er smart - det bliver spændende at se om det fungerer i praksis. Indtil nu ser det ud til at det hitter med Elliots "halvdel".
Det var også meningen at vi ville have købt en ny seng til Elliot men den var desværre midlertidig udsolgt, så nu har jeg lige lidt længere tid til at vende mig til tanken om at han er så stor nu at han snart skal til at sove i juniorseng. 
Vi mangler også et par skabslåger til gæsteværelset/ babyens værelse men dem køber vi samtidig med sengen.

Så mangler jeg bare at finde ud af om vi skal ud og investere en vogn mere, af en eller anden art, til den lille ny. Elliot er så glad for at sove middagslur i barnevognen at jeg ikke syntes vi kan tage den fra ham lige nu. Heldigvis er der nogle måneder endnu til at finde ud af hvordan vi lige gør. 
(Jeg går lidt og overvejer en kombivogn).


tirsdag den 4. juni 2013

Så er der gevinst!

En stædig lille baby...

Seneste skud på stammen ville til nakkefoldsscanningen ikke ligge så jordemoderen kunne komme til at tage nogle brugbare billeder, derfor måtte vi afsted til scanning igen. Her var der til gengæld ingen problemer med placeringen af den lille og alt se ud som det skal.

Den lille ny kommer til verdenen omkring d. 23. november.

PS. Nakkefoldsscanning er der hvor risikoen, for kromosomfejl, beregnes. Vores endte på 1:2000 hvilket er ret godt, da risikoen så er meget lav.

torsdag den 17. november 2011

Travl torsdag

Til morgen har vi haft besøg af sundhedsplejesken og hun målte og vejede Elliot. Han er blevet lidt større siden sidst, og ikke kun i bredden. Nu måler han 58 cm og vejer 5,2 kg. Han er sund og rask og hun syntes at han er meget dygtig af sin alder. Så kan man ikke andet end at være stolte forældre.

Senere tog Elliot og jeg bussen til Holbæk hvor vi skulle på sygehuset og have scannet Elliots hofter.
For kort at opsumere så var sundhedsplejesken ved det første besøg i tvivl om Ellio
ts hofter var som de skulle, ved det efterfølgende besøg, ugen efter, mente hun dog at alt var som det skulle være. Ved hans 5 ugers undersøgelse ved lægen kiggede de ligeledes på han og syntes ligeledes at alt så ud til at være som det skulle, men de syntes alligevel at det tjekkes ved en scanning, bare for at være helt sikre.
Der går en bus direkte fra Kirke Hyllinge til Holbæk men der er en eller to timer mellem afgangene. Så selv om vi først skulle være på sygehuset
kl. 13.00 måtte vi hjemmefra kl. 11.00. Heldigvis havde vi ikke andet vi skulle nå den dag så det gjorde ikke noget, vi pakkede bare lidt frokost og tog en flaske vand med. Og så gik vi en stille og rolig tur op ad Ahlgade på vej fra stationen til sygehuset. Elliot sov fra vi stod på bussen til jeg pakkede ham ud da han skulle ultralydsscannes. Han tog det pænt at vi prøvede at holde ham i ro. Han lå nogenlunde stille det meste af tiden og sneg sig til at tisse ud over det hele (men det var vidst langt fra første gang de havde oplevet det). Scanningen viste at alt så ud som det skulle, så det var bare godt. Efter scanningen blev Elliot sulten og en sygeplejerske viste mig hen til en dejlig blød stol bag et forhæng så jeg ikke ville blive forstyrret og så kom hun med vand og frugt til mig, alt imens jeg tænkte 'jamen jeg skal jo bare amme'. Der var lidt luxus over det.
Da vi skulle retur til Kirke Hyllinge var vi heldige at det lige passede med at vi kunne gå ned til stoppestedet, vente tre minutter og så stige på bussen. Kl. 15.00 var vi tilbage på Muldager.

Når man skal med bussen med en barnevogn opdager man hvor lidt plads der er. I de busser der kører her ude er det oveni købet så smart indrettet at
det kun er plads til én barnevogn (eller klapvogn/ kørestol) så
det er bare om at håbe at der ikke er andre forældre der har planlagt at skulle med på samme tur. Jeg har forsøgt at tage et par billeder af hvor lidt plads der er...

tirsdag den 11. oktober 2011

Lidt længere og lidt tungere.

I dag har Elliot været til 5 ugers undersøgelse. Han er nu ca. 55,5 cm lang og han vejer 4730 g. Han bliver godt nok hurtigt større - selv om han stadig er lille.
Han er begyndt at være mere vågen i løbet af dagen og han er mere opmærksom på hvad der sker omkring ham. Nu er det også muligt at få øjenkontakt med han, og en gang imellem får man også et smil (og så smelter moren fuldstændig).

onsdag den 21. september 2011

Baby news - Den lille bliver større.

I går havde vi besøg af sundhedsplejesken og fik vores lille guldklump målt og vejet. Han er nu oppe på 4 kg men han er ikke blevet længere. Så vi må vidst konkluderer at han allerede i en meget tidlig alder, ved primært at vokse i bredden, slægter han os andre på. =)

torsdag den 15. september 2011

Rullende vugge

Thomas har boret lidt og fået sat hjulene på vuggen så den er til at flytte rundt på.
Det er meget praktisk, da moren ellers ville sidde det meste af dagen i soveværelset og stirre på babyen - nu kan hun også sidde i stuen (og stirre på babyen). Det er slet ikke til at holde øjnene fra sådan en lille størrelse.