Hej og velkommen til vores blog. Her kan du læse om hvad vores lille familie får tiden til at gå med og lidt om hvad vi går og tænker på. Tak fordi du læser med.
mandag den 31. januar 2011
Trykprøvning
onsdag den 26. januar 2011
Manglende indlæg
Hej alle.
Det er ikke fordi der ikke sker noget på muldager, men vi er helt færdige når dagens arbejde er overstået. Vi har fået gipsplader på alle indervægge og el og vand er trukket. Vi er ved at klargøre til at vores Kvik køkken ankommer om 14 dage, så der skal spartles, ligges loft og gulvfliser inden vi kan få det monteret.
Vi er desværre lidt forsinket i forhold til den oprindelige plan, men det skyldes nok primært at tingene har taget lidt længere tid end forventet, samt at vi havde forventet lidt hjælp udefra. Men det går nok, skurvognen er fin, ikke for hyggelig, for ellers kommer vi ikke ud og laver noget på huset.
Indtil vi får lidt mere tid, så kig i fotoalbummet. Der uploader vi ofte nye billeder, så der kan i få et lille indblik i hvad der sker for tiden. (Der er et link til albummet i højre side)
Kh.
Helene & Thomas

tirsdag den 4. januar 2011
Støbning af badeværelsesgulve
Så lykkedes det at der kom en dag med tørvejr så det kunne lade sig gøre at få støbt gulv i badeværelserne. Men det var ikke helt uden udfordringer. Vi var heldige at vi kunne låne en tvangsblander, så den hentede vi i Tune i fredags.
Lørdag kom Thomas forældre og så skulle vi i gang - det troede vi i hvert fald. Men der var lige lidt grus i tvangsblanderen der skulle ud først, og det var ikke sådan lige til for det var dybtfrosent. Men efter en god sjat varmt vand og Maj-Britts meget ihærdige arbejde med hammer og mejsel lykkedes det.
Men det hårde arbejde var langt fra slut, for gruset til gulvet var også frossent, så vi måtte raspe det fri af bunden. Vi fik lidt hjælp af solen, men så snart solen var væk, begyndte det vi havde løsnet at fryse igen.
Trods frosne fødder og vanter der frøs fast på lygten, blev vi færdige med begge badeværelser. Stor tak til Thomas forældre for hjælpen - det var godt kæmpet.
Jul på Bornholm
På grund af de store mængder sne der i år er faldet på Bornholm, endte vi med at tilbringe d. 24. december i Herlev. Vi var så heldige at der var masser af mad, selv om det var med meget kort varsel (julemorgen) at Thomas mor fik at vide at de lige blev to mere. Det blev en dejlig juleaften.
Vi nåede til Bornholm d. 27. december men måtte så udskyde julen endnu en dag, da Elisabeth, Noa og Dennis var sneet inde i Hasle. Det var vildt at se hvad Modernatur kan byde på når det passer hende, og vi var da også ude og rutsje på driverne. Det blev til et par hyggelige dage på Bornholm.
Abonner på:
Opslag (Atom)