At holde hovedet højt.

I dag har Elliot lært at holde hovedet oppe. Det er hyggeligt at man nu kan se hans ansigt når han ligger på maven. Det kræver dog stadig en del koncentration.

Lidt efter jeg tog billedet, trillede knægten om på siden.

Farfar og Fie... helt tæt på

Under besøget hos farmor og farfar fik Elliot sig lige en lur i liften - som moren havde sat op i sofaen, umiddelbart uden for hunde rækkevidde. Men da knægten gav et par kvæk fra sig, måtte Fie altså lige finde ud af hvad det nu var for noget der lavede lyde.

Prinsen på ærten

Efter at have basket med arme og ben så han kunne gøre en crowl-svømmer misundelig og kastet sig rundt hovedet så vi andre ville have fået hovedpine samtidig med at være sur over at det ikke var til at spise imens, lykkedes det endeligt for moren at få knægten til at falde til ro på en pude. For at forsøge at undgå at han vågnede ved at blive lagt i vuggen fik han puden med.

Bemærk forresten lige det kreative ophæng til legetøjet. Gavebånd er ikke helt optimalt til dette formål men som midlertidig løsning går det an.

Køkkentjans

Elliot syntes det er lidt hårdt at være i køkkenet med sin mor. Faktisk så hårdt at han var nødt til at tage sig en lille lur.

Bjørnen sover, bjørnen sover...

Nu hvor sommer og varme dage kun er noget vi kan tænke os frem til, har vi været ude og investere i lidt overtøj til knægten. Jeg kunne slet ikke stå for denne 'bamsedragt', den er dejlig blød og har både ører og en lille hale.

Mødregruppe

I mandags startede vi (Elliot og hans mor) så med mødregruppe. Vi er fem børn (og deres mødre) fordelt på tre drenge og to piger, hvor af der er fire der er første barn og et der er det tredje. Desværre havde den ene lille gut fået øjenbetændelse og kom derfor ikke, så ham har vi stadig til gode at møde.

Elliot er (indtil videre) er den ældste og den med mindst hår, det er en rigtigt flok troldeunger vi har. Der er fjorten dage mellem Elliot og den yngste i gruppen. Det var lidt underligt at se han i forhold til den mindste, pludselig syntes jeg han så så stor ud - måske forstærket af at han i weekenden jo var den lille.

Barnedåb i Aulum

Lørdag gik turen til Aulum for at besøge Rikke, Poul og William. Her benyttede vi eftermiddagens sidste solstråler til at bage snobrød og riste skumfiduser. Det var hyggeligt at sidde ved bålet selv om det var temlig koldt - det er vidst ikke lige årstiden til bålhygge.

Barnedåben gik godt. Både William og Elliot opførte sig 'anstændigt' i kirken og holdt næsten ud til den bitre ende. Dog måtte de begge (og deres forældre) springe altergangen over da ungerne var blevet sultne.

Festen blev holdt i Aulum mølle, hvor der var dækket fint op. Det er vidst første gang Thomas og jeg har været med til at feste i en mølle.

Det var en hyggelig dag med masser af god mad.

Det var sjovt at se hvor meget større William var blevet, Elliot så helt lille ud.

Tur til Christiansfeld

Fredag kørte vi en tur til Sønderjylland, nærmere bestemt Christiansfeld, for at besøge Maria, Henrik og Marius.

Elliot sov hele vejen der over, så køreturen gik stille og roligt.

Marius syntes vidst at Elliot er lidt sød. Han brugte lang tid på at stå og kigge ned i liften og nusse Elliot på hovedet. Elliot lå blot og smilede. Jeg tror han syntes det var hyggeligt at blive nusset og spændende at se på et andet barn.

Marius er en sød og meget kærlig knægt. Han ville meget gerne kramme Elliot.

Det bliver sjovt når Elliot bliver lidt større så drengene kan lege sammen.

Lidt længere og lidt tungere.

I dag har Elliot været til 5 ugers undersøgelse. Han er nu ca. 55,5 cm lang og han vejer 4730 g. Han bliver godt nok hurtigt større - selv om han stadig er lille.

Han er begyndt at være mere vågen i løbet af dagen og han er mere opmærksom på hvad der sker omkring ham. Nu er det også muligt at få øjenkontakt med han, og en gang imellem får man også et smil (og så smelter moren fuldstændig).

Stolene har fået selskab

Det har ikke været helt nemt at finde frem til et spisebord vi kunne lide og som også var til at betale sig fra. Da det endelig lykkedes at finde 'bordet' var modellen selvfølgelig udgået og ikke til at få på denne side af Øresund. Så i søndags kørte Thomas en tur til Malmø. Elliot og jeg måtte blive hjemme da der ikke ville være plads til både spisebord og mor og barn i volvoen.

I bedste ikea-stil gik Thomas igang med at få det samlet, og inden længe stod der et bord der er meget større end det der var der før.