Outer Banks - Dag 1 - On the road

I dag gik turen til Outer Banks. 

Vi kørte hjemmefra omring kl. 11.30 så drengene slap med en halv skoledag (som vi jo så skal have indhentet på et andet tidspunkt). 

Vi var fremme ved hotellet i Corolla omkring kl. 19.15 efter en helt okay tur. 

Børnene havde opført sig pænt på hele køreturen, ingen var blevet køresyge - jubi!

Undervejs gjorde vi tre stop for at holde tisse-pause og for at købe kaffe.

Vi valgte at køre over Delaware stedet for at tage I-95. Det var en flot tur som helt sikkert var mere interessant end mange timers kørsel på motorvej.

Alle var lettede da vi nåede frem. 

Temperaturen havde i løbet af dagen rundet 31 grader, men når man sidder i sin bil med klimaanlægget kørenede opdager man kun når det er tid til en lille pause. Da vi kom til hotellet var det blevet køligere, men det var stadig varmt nok til shorts og t-shirt.

Great Wolf Lodge - Indendørs badeferie

Efter ikke at have været på tur i meget lang tid, valgte vi at tage på en forlænget weekend til Great Wolf Lodge i Pocono bjergene - et stort indendørs badeland i stil med Lalandia. Drengene havde fri fra skole en halv torsdag og en hel 

Mens Thomas var inde og handle lidt forsyninger, var der lige tid til en snack

Frokost pause på en stor parkeringsplads ved et ski-sted/ udendørs vandland.

Det var egentlig planen at vi ville have spist frokost i Mount Pocono State Park, men den åbnede først 1. april. Vi have egentlig troet at vi kunne kører der ind alligevel og vejen var også åben, men vi blev stoppet af en parkranger der bad os om at vende om.

 

Vores første aften på Great Wolf Lodge spiste vi på restauranten. Da ungerne så at de kunne få kopper med lys i var det det de alle tre ville have - desværre var det kun Sif af børnene der kunne lide juicen.

Så er det jo godt at man aldring bliver for gammel til hverken juice eller kopper med lys i 😃

Badelandet var super til os. Det var stort men uden at være så stort at det blev  uoverskueligt. 

Det var bølgebassin... 

Et område for mindre børn med lavt vand og rutsjebaner i flere størrelser...

Store rutsjebaner (som Sif var vild med)...

Der var også en lazy pool, et dybere bassin (omkring 120 cm) hvor man kunne svømme og lege og et tårn med masser af vandleg og to rutsjebaner.

Og så var der en skør familie.... 

Ingen ferie uden Chick-fill-a...

Ud over badelandet var der også andre aktiviteter for børnene. 

Der var godnat historie hvert aften - men det opgav vi for der var skruet alt for højt op for microfonerne.

Der var bingo, hvor der var garanti for at vinde - de blev simpelthen ved med at trække numre til alle børnene havde vundet. (Præmierne var slik).

Det sidste farvel inden turen gik hjemad.

Alt I alt havde vi en rigtig dejlig tur med masser af tid i vandet og også plads til lidt hygge på hotelværelset. Stedet var ikke nyt, med det var pænt og rent. Det er et sted vi godt kunne finde på at vende tilbage til en anden gang.

Ferieforberedelser

Så er vi igang med at planlægge lidt ferie. Lige nu er planen at vi starter i Cape Cod (Massachusetts) og derfra fortsætter vi videre til Bar Harbor (Maine). På vej retur er det planen at gøre vi holdt i Portland (Maine). Så krydser vi bare fingre for at der ikke dukker nogle COVID-19 relaterede forhindringer op under vejs.

A pro pro COVID-19, for at måtte rejse ind i Maine skal vi voksne kunne fremvise en negativ COVID-19 test. Så i dag har vi været ude og blive testet. Så skal vi “bare” vente 6-10 dage på at få svar. Eftersom ingen af os har haft symptomer af nogen slags regner vi med at testresultatet vil være negativt. (Det er en underlig tanke når noget negativt faktisk er noget positivt. Nå... det var lige en tanke herfra).

Testen

Vi (Thomas) bestilte tid til test over nettet. Vi bliv testet i CVS, som er et apotek/kiosk i Newtown (ca. 10 minutters kørsel hjemmefra).

Ved CVS kørte til Drive-in (her har apoteker også drive-in) hvor vi fik udleveret et test kit (instruktion, swab, prøveglas, pose til at aflever prøven i og selvfølgelig en desinficerende klud til at tørre posen af inden vi skulle aflevere den igen). Og så blev vi over telefonen guidet igennem hvordan vi skulle pakkede swab’en ud, tage prøven ved at stikke swab’en langt ind i næsen og derefter placere swab’en i testglasset. 

Swab’en føltes næsten uendelig lang og det var ikke synderligt behageligt at stikke noget så langt ind i næsen. Men det kunne have været meget værre.

Jeg fik ikke taget et billede af swab’en, men jeg har forsøgt at tegne den i den faktiske størrelse (papiret er A5).

Og så mod Providence

Tirsdag var det tid til at vi skulle videre til Provedence. Inden vi pakkede bilen gik vi en tur med af vejen for at se på den store helikopter der stod udenfor Sikorsky fabrikken. Vi kunne ikke komme helt der over men stå på den modsatte side af vejen. Da vi gik af sted kom der et par regndryp og jeg fik sagt noget i stil med “bare det nu ikke er sådan en Yardley-byge” (underforstået; om lidt står det ned i strænger). Vi kom ned for enden af vejen og fik kigget på helikopteren og fik taget et billedde med den i baggrunden. Regnen tog lidt til så vi stilte os i læ under et tagudhæng ved et pjelehjem. Og så gik der hul på himlen. Nu stod det ned i stænger, og der stod vi 5 minutter fra hotellet og vidst at hvis vi gik ud i det ville vi være gennemblødte indenfor de første 10 meter.
Straks fandt Thomas sin vejr app frem der kunne vise og at vi var midt i regnvejret og at det ville stoppe efter 14 minutter. Og ganske rigtigt, 15 munutter efter gik vi mod hotellet i tørvejr. Det er en noget mere præcis vejrmelding end vi ellers er vandt til fra DMI og TV2 Vejret =)

Efter gåturen havde vi lovet ungerne en sidste tur i poolen. Den var opvarmet så det vara en dejlig svømmetur. Linus og Sif er begge så småt begyndt at svømme uden at vi holder i dem (det er ret stort). Elliot plasker bare der ud af i bedste ‘arme og ben roterer vilkårligt’-stil men det virker.

Da bilen var pakket kørte vi af sted mod Provedence. Vi hold frokost pause på Five Guys - de laver nogle fantastiske pommes frites - og(vigtigst af alt)  ungerne gider at spise deres hotdog og hamburgere. Ungerne var vidst blevet sultne for det tog ikke mange minutter før Linus havde spist sin hotdog og Sif havde spist en lille burger. I sodavandsautomaten kunne man selv mix alle mulige forskellige smage i sin sodavand og Sif kastede sig straks ud i en sprite med vanilje. Jeg troede ikke det ville være noget for mig men den smager næsten som en kæmpelæske is - det er slet ikke så ringe.

Inden vi kom til hotellet måtte vi lige en tur i Target for at handle tandpasta. For da jeg pakkede tasker inden turen huskede jeg alt, undtagen tandbørster og tandpasta (krise og panik). Mandag havde vi været en tur i Wallmark og handle tandbørster og tandpasta, men tandpastaen viste sig at være blå og smage af syntetiske bær - den var der ingen af os der på nogen måde var begejstrede for.
Den næste tandpasta var bedre, men ikke som den der hjemme =(

På vej nordpå: Yardley - Stratford

Så er vi af sted på vores første ferie som “amerikanere”. Vi er på vej mod Boston med stop i Stratford  og i Providence.

På turen mod første stop, Stratford, hold vi første pause i Liberty State Park, hvor vi først spiste frokost. Vi havde madpakker og drikkevarer med hjemmefra og nød mad og drikke ved en bænk med udsigt over skyskraberene i New York City. Linus var meget begejstret over at han kunne se Chrysler bygningen (som har jo har som et 3D puslespil med lys i).
Efter vi havde fået lidt at spise gik vi over hvor vi kunne se Frihedsgudinden og derefter gik vi en tur ind og se den gamle station, og ud og se en gammel togvogn der var placeret udenfor stationen. Inden turen gik videre var vi lige en tur ud og kigger ud over vandet til NY City igen.

Der var stadig et par timers kørsel igen inden vi ville nå hotellet. EFter en times tid begyndte ungerne at kede sig, så inden der blev alt for meget ballade gjorde vi holdt ved DQ (Diary Queen) for at få fyldt sukker depoterne op =) Elliot og Sif fik milkshakes, Elliot fik med vanilje (man går aldrig helt galt i byen med det sikre valg) og Sif med jordbær (sådan rigtige jordbær, mums - men meget svære at få op igennem et sugerør). Linus fik en sunday med ‘rainbow sparkles’ (det vi plejer at kalde det for Elliot-krymmel). Thomas og jeg delte en.... hmmm, jeg husker ikke lige hvad sådan en hedder, men i hvert fald er det softice blandet med strawberry cheesecake. Thomas bestilte en stor. Det var lige i overkanten, selv om vi delte - der var rigeligt med is til os begge. Men det skal siges at den smagte godt, det gjorde de alle sammen. Så det er nok ikke sidste gang vi kommer forbi en DQ.

Vi nåede frem til hotellet, Homewood Suites, i Stratford. Vores favorit hotelkæde lige pt. Der kan vi få tilpas store værelser til en rimelig pris, og så er det incl. morgenmad, og aftensmad fra mandag til torsdag - der er ikke noget vildt på menuen men det er nemt når man pludselig står med tre børn (Thomas vil nok sige fire) der trænger til noget at spise.
Hotel lå lige ved siden af Sikorsky fabrikken, hvor Thomas har været i forbindelse med arbejdet på et tidspunkt. Udenfor fabrikken er en stor blackhawk helikopter.

Da det var søndag var der ikke aftensmad på hotellet så vi kørte på Chili’s og spiste. Thomas er den eneste af os der har vænnet sig til larmen når man er ude og spise. De fleste steder er støjniveauet ret højt. Det i kombination med at det var blevet lidt sent gjorde at det kneb lidt med koncentrationen hos ungerne, men sådan er det jo. Maden var udemærket, og vi snakkede om at en anden gang kunne vi jo bare bestille take away.

Da vi kom tilbage til hotellet var Sif løbet helt tør for energi. Mens jeg fik hende puttet gik Thomas og drengene ned til poolen, hvor Thmoas og Linus tog en svømmetur mens Elliot holdt øje fra kanten. Da de kom op fortalte Elliot at vandet var opvarmet så “mor du kan godt komme med i vandet”.

Legoland med bedste og farfar

Elliot blev inviteret et par dage til Legoland af bedste og farfar (og hans forældre og lillebror kunne også da godt få lov at komme med). Maj-Britt have fundet dette lille sommerhus med god plads til os alle. Vi pakkede bedstes bil og kørte hjemmefra søndag eftermiddag. Vi skulle have to overnatninger.

Efter lige at have handlet det mest nødvendige i Billund fandt vi sommerhuset og fik sat den medbragte lasagne i ovnen. Elliot havde sit eget værelse med køjeseng der var lavet som en hule. Linus sov sammen med mig og Thomas, og bedste og farfar fik deres eget værelse.

Efter aftensmaden var det sengetid for børnene. Vi voksne havde vi en stille aften i sommerhuet mens vi lagde en plan for morgendagens udflugtsmål. 

Efter en god nats søvn og indtagelse af morgenmad var vi klar til at vende næsten mod Legoland. Vi gik i god tid dag vi lige skulle hente billetter og over forbi servicecenteret med en temlig rusten kniv vi skulle have byttet ud. 

Så er det afgang mod Legoland. Elliot og bedste er foran, Elliot spottede nemlig både en legeplads og et par store vandpytter.

Det gik meget hurtigere at nå frem til Legoland end vi havde regnet med så v måtte stå og vente. Elliot tog det pænt og ventede meget tålmodigt på at porten skulle gå op så vi kunne komme ind.

Vi startede med at se på det klassiske miniland. Der var meget gennemført men en masse fine små detaljer (som var sjovest for de voksne). Elliot var mest begejstret for togbanen og de biler og lastbiler der var i bevægelse.

Elliot spottede hurtigt det store tog og det ville han gerne prøve en tur i. Det blev til mange ture efterfølgende.

Bådene var også et stort hit, Elliot var vild med at han selv skulle styre.

Så kom vi forbi Safaribilerne. De så også sjove ud og farfar var så letsindig at tilbyde Elliot at de kunne køre sammen (bemærk skiltet i baggrunden - man skal sidde nede i vognen).

Det var lettere sagt end gjort at være to i safaribilen...
Men Elliot elskede turen og ville prøve igen... og igen... og igen...

Han var lige præcis stor nok til at køre alene, og det ville han gerne prøve, så det fik han lov til.

For ikke at overbelaste morens hjerte (hun var lige ved at gå til ved tanken om at hendes lille dreng skulle køre alene) kørte Thomas i bilen bag ved Elliot - bare for en sikkerheds skyld - hvis Elliot nu skulle bleve bange eller forsøge at kravle ud af bilen.

Elliot tog det helt roligt og inden længe stod vi alle sammen blot og ventede på at hans tur på banen var slut. Elliot var så vild med at køre safaribil at han ikke ville ud af bilen da turen var slut. Fordi der ikke stod nogen i kø fik han lov til at blive siddende i bilen og det endte med at blive til fem omgange i træk.
Det var nogle meget stolte forældre og bedsteforældre der stod og tog imod deres store dreng hver gang han havde kørt en omgang.

Det blev også til to ture i flyvemaskinerne sammen med far.

Elliot på politimotorcykel.

Monorailbanen var også et stort hit. Vi måtte prøve den flere gange for der var flere farver vogne og de skulle alle sammen prøves.
Her er Elliot på tur med bedste.

Vejret var vådt, men det var ikke værre end at det var til at holde ud.

Da Elliot så Kålormen sagde han meget bestem at den ville han prøve. Så det gjorde vi.  Vi var meget spændte på hvordan han ville reagere når den satte igang.
Han grinede højlydt (vidst kun lige overdøvet af sin mor). Da turen var slut nægtede han at forlade vognen, og da der ikke var kø fik vi en tur mere. Elliot grinede atter (det var lige ved at være for meget af det gode for hans mor). Efter denne tur var det blevet tid til frokost (og moren var lettet).

Linus syntes vidst det var noget mærkeligt noget hans storebror havde kastet sig ud i. Han var glad for at kunne sidde hos farfar imens.

Det blev til et par ture i "fyrtårnet" som Elliot kaldte det. Elliot kunne godt lide det men når vi så var der oppe og han fik øje på noget andet han også gerne ville prøve, så mente han altså at vi skulle køre ned igen.

Da klokken nærmede sig tre var al Elliots energi ved at være opbrugt, så det var tid til at vendte næsen mod sommerhuset. Bedste var lige hurtigt en tur i outlet-butikken og imens var Elliot og jeg en tur med det gamle tog. På vej over til toget gik der hul på himlen, så jeg tog Elliot under armen og så løb vi hen til toget. Selv om vi var hurtige blev vi temlig våde. Da vi kom tilbage efter turen rundt stod Thomas og ventede på os med en paraply. 

Farfar var gået hjem for at hente bilen så vi ikke skulle blive gennemblødte alle sammen, og så kørte vi mod sommerhuset.

Bedste og farfar købte et parkeringshus med bilvask, værksted og tankstation til Elliot.
Da middagsluren var klaret var det tid til at bygge og far fik lov til at hjælpe for det var lidt svært.

Tirsdag morgen var vi klar til endnu en dag i Legoland. Dagen lagde ud med flot solskin, men jo nærmere vi kom på klokken ti (åbningstid i Legoland) jo mere gråt blev det. Så det endte med at blive endnu en våd dag.

Elliot på lille trampolin med bedste.

Og så med mor. Man bliver aldrig for gammel til at lege.

Linus hyggede sig vidst ved at se os hoppe, der blev smilet stort i barnvognen.

Vi prøvede en tur i pirat-bådene. Turen gik fint indtil vi sejlede ind i en mørk grotte. Den kunne Elliot ikke lide og vi måtte bruge alle kneb for at få ham til at blive siddende i båden. Han var meget lettet da turen var overstået og vi igen var på land. Vi havde lovet ham en is når vi kom ud, men det viste sig at være en større opgave, for der var ikke åbent nogen steder hvor der kunne købes is, før halvanden time senere. 

En stille og rolig bådtur med bedste - det ved man hvad er.

Og så lige en sejltur sammen med far., mens der blev ventet på at Linus blev færdig med at spise.

På vej hjem til Sjælland.

På motorvejen var vi så uheldige at der havde været et trafikuheld, så turen retur kom til at tage godt fem timer. Elliot sov en god del af turen mens Linus var frisk og frejdig (han havde taget en god lur i barnevognen inden vi kørte).

Påske på Bornholm

Da turen i påskedagene skulle gå mod Bornholm var vi spændte på hvor meget sne der var faldet der ovre.

For at få en billig billet der over skulle vi med færgen fra Ystad tirsdag aften kl. 22.30. Vi var så letsindige at tro at Elliot så ville sove på køreturen da det var ved hans normale sengetid vi skule hjemmefra, men som I nok har gættet, så var det ikke sådan det gik. Elliot var vågen næsten til vi nåede frem til Ystad, ulig hans mor som måtte kæmpe for at holde øjnene åbne (en kamp hun tabte).
Elliot blev ikke mere træt af at komme op på færgen hvor der var masser af lys. Ikke et eneste sted var lyset dæmpet. Efter Elliot havde fået lidt at spise og drikke, forsøgte jeg at holde knægten beskæftiget så Thomas kunne slappe lidt af. Efter et par løbeture rundt på færgen fandt vi "legepladsen" hvor der var en masse skumfigurer man kunne kravle på mens der blev vist Pippi Langstrømpe i baggrunden.

Frem til kasernen kom vi, og efter at have tømt bilen for det mest nødvendige faldt vi hurtigt i søvn alle tre.

Elliot vågnede tidligt onsdag morgen, han var sulten efter nattens oplevelser.

Sådan løser man at arme og ben ikke er helt lange nok - det er bare pokkers når man så opdager at døren åbnes udad.

Sjov med morfar.

Som alle os andre børn har Elliot også fået et påskeæg. Det ser ud til at han tænker noget i retning af "Mums, et påske æg fyldt med slik. Har du også nogle spændende ting i dit påskeæg morfar?"

Bare man har bus og smør så skal alting nok gå.

Vi var en tur på "bison jagt" men vi fik desværre ikke set nogle af de store dyr. Til gengæld hygge Elliot sig gevaldigt i sneen. Vi skulle nok have haft en kælk med. 

Elliot hygger med mormor. Han har fået en hel kasse fyldt med Tupperware i børnestørelse. Det er sjovt at tage tingene ud af kassen og åbne og lukke låget.

Vi afsluttede påsken med en tur på Hansens Bøfhus - som (ud over bøffer) laver nogle ret gode pizzaer bagt i en stor autentisk stenovn. Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger dem.
Elliot er vidst ved at fortælle moster hvilken pizza han gerne vil have.

Velo Rally

Så blev det, traditionen tro, tid til årets Velo Solex Rally i Svaneke på Bornholm. Vejret i år var blæsende og temperaturen noget svingende, men det var tørvejr og vi havde en dejlig dag i Svaneke.

Helene og Grete var hunde-sittere/ pitstop mens Erik, Per (Eriks kollega), Jørgen (genboen), Maj-Britt, Jørgen og Thomas gav den gas på veloerne.

I år var det sidste år at Lars & Anni ville stå for Velo Rallyet og derfor håbede de at der ville være nogen andre der havde lyst til at tage over, og tah dah.... så var Erik og teamet klar. For et godt arrangement som dette kan man da ikke bare lade glide ud i sandet.