mandag den 27. juni 2011

Velo Rally

Så blev det, traditionen tro, tid til årets Velo Solex Rally i Svaneke på Bornholm. Vejret i år var blæsende og temperaturen noget svingende, men det var tørvejr og vi havde en dejlig dag i Svaneke.

Helene og Grete var hunde-sittere/ pitstop mens Erik, Per (Eriks kollega), Jørgen (genboen), Maj-Britt, Jørgen og Thomas gav den gas på veloerne.

I år var det sidste år at Lars & Anni ville stå for Velo Rallyet og derfor håbede de at der ville være nogen andre der havde lyst til at tage over, og tah dah.... så var Erik og teamet klar. For et godt arrangement som dette kan man da ikke bare lade glide ud i sandet.

søndag den 26. juni 2011

Hunde til søs

Søndag på Bornholm fik vi mulighed for at sejle med, Erik og hans besætning, på Hjortø fra Nexø til Rønne. Det var vi tre tobenede og to firbenede der valgte at benytte os af. (Da vi fik lov til at tage vores vovser med kunne vi jo ikke lade dem blive på land).
Turen varede et par timer. Vejret var skønt med høj sol og kun en let brise. Både Jørgen, Thomas, Helene, Chili og Fie nød at være med en tur på vandet.

fredag den 17. juni 2011

Gulvtæppe i stuen

Gulvet i stuen er nu dejlig blødt. Der er kommet gulvtæppe på og under det har vi lagt et tyndt lag 'skum'. Utroligt nok gør det tæppet en del blødere at gå på, så er det er bestemt en god investering. Det var dog ikke helt nemt at få til at blive liggende da vi skulle have tæppet på plads.

Køleskab

Så ankom køleskabet. Selvfølgelig havde vi fundet en model der ikke forhandles i Danmark, men så er det jo godt at vi har internettet.

Lige som med opvaskemaskinen, kommer det lige til at tage et par dage at finde ud af hvordan tingene står bedst muligt, altså bort set fra grønsager og kød som der er fine skuffer, med teleskopudtræk, til. I skufferne er lidt koldere end i resten af køleskabet, så frugt, grønt og kød holder sig friskt længere.

Ananasen på øverste hylde er for øvrigt blevet blandet med lidt græsk yoghurt og har været en tur i vores nye ismaskine (stor tak til Pedersens). Det er herligt med friskrørt is.

onsdag den 15. juni 2011

Dampovn til salg

Nu da vi har fået installeret vores fine nye dampovn, har vi fået denne her til overs (det er en Miele dampovn, fritstående). Hvis der skulle være nogen der er interesserede kan det blive deres for kr. 500,- (familie/venne pris).

Den fungerer som hvis man ville koge fødevarerne men uden at alt den gode smag forsvinder ud i vandet. Derfor er der meget mere smag i den mad der tilberedes.

Damp i køkkenet

Så fik vi vores dampovn installeret. Den er allerede afprøvet et par gange - senest til middag med Pedersens. I dampovnen lavede vi laks, blomkål og porrer - alt sammen tilberedt på i alt 10 min. Det er fast food på den lækre måde.

Som I kan se er kaffemaskinen nu også kommet frem. Det er herligt med en kop brygget på friskmalede bønner... og hvem kan sige nej til en friskbrygget café latte.

tirsdag den 14. juni 2011

Barselsønsker

Tøj til baby i økologisk stof.
Ammepude.
Myggenet til barnevogn.
Økologiske stofbleer - http://www.barnevognshuset.dk/product/10-oekologiske-stofbleer-1169/
Legetæppe.
Legetøj (der stimulerer sanser/ udvikling).
Ammeindlæg i uld/silke.
Peter Plys bøger.
Små hængende refleksfigurer.
Spædbarnsindsats til autostol.
Kæmpe stor pude til at sidde op ad.

fredag den 3. juni 2011

Ønsker til housewarning og fødselsdag

Til huset:

Bambus viskestykker; Endeavor (Inspiration, netbutikker).

Gode ting der kan spises eller drikkes fra fx. Oil & Vinegar, Læsø sydesalt og lign..

Sengesæt i flonel, flannel eller bomuld (dyne i alm. længde).

Hårdføre stueplanter, fx. stuebirk, palmer o. lign. - ikke kaktus.

Låg til margrethe skåle: 2, 3 og 4 L

Silikone grydelapper.

Bodum thermoglas: Canteen 0,2 L (klart glas)

OBH Supreme m. slip-let: Sauté pande, Gryde 5 L

Gavekort til: Oplevelser fx. 'Ud at spise', Teater, Biograf el. lign., 'En hjælpende hånd i haven'.

Tilskud til: Spisebord og stole, Enigma lamper.


Til Helene:

Morgenkåbe str. M (ikke tung, ikke frotté).

Selvforkælelse; fx. en god creme til hænder/ krop/ fødder, gavekort til ansigtsbehandling/ manicure, (produkter uden parfume).

Spændende te (gerne der ikke indeholder sort te) fx. m. vanille, kanel, mandel, el. a.

Ting jeg ikke ved jeg mangler.

På vej mod realkreditlån - og dog...

Bedst som vi troede vi havde forstået det korrekt med at vi blot skulle have et badeværelse og køkkenet færdigt for at kunne få en forhåndsgodkendelse til realkreditlånet, men så snakker Thomas med vurderingsmanden som så fortæller at vi skal have begge badeværelser færdige før huset kan vurderes.
Byggelånet er ved at være en bekostelig affære så nu sætter vi alle sejl ind på at gøre det store badeværelse færdigt hurtigst muligt. Helene er ved at være en smule 'belastet' af den kommende familieforøgelse, men man må jo gøre det man kan, mens man kan.

Så hvis der er nogen der ude der får tid og lyst til at give en hånd med til at spartle, slibe, lægge fliser osv. er I meget velkomne.

Snegle

Ovnen kan lave andet end kartofler og kylling =)

Det er dejligt igen at kunne byde gæster på hjemmebag. Og med alle de smarte funktioner vores ovn har, kan det næsten ikke gå galt - ikke med bagningen i hvert fald.

Uhhhmmm... sofa....

Thomas er blevet færdig med at male stuen... og hvad er en stue uden en sofa. Med lidt snilde og lidt arbejde fik vi skohornet sofaen ind gennem havedøren - efter at den var blevet transporteret der hen til på trillebør.

Tv'et og surround anlægget er også kommer op at hænge - og det virker. Det er superfedt med ordentlig lyd.
Nu er vi (næsten) klar til 'videoaften', vi skal bare lige være færdige med resten.



Bordplade - heat 2

Så lykkedes det at få leveret en bordplade uden fejl. Denne gang var den forsvarligt pakket ind og ankom endda på et fint 'stativ'.
Det var meningen at der skulle komme to fragtmænd med så de kunne tage den anden bordplade med retur - men der var kun en mand med. Forståeligt nok ville han ikke forsøge at flytte så stor en bordplade ud af huset alene.

Nu er vi så spændte på hvornår bordpladen så bliver afhentet for det er ikke sket endnu. Vi har tilladt os at flytte den udenfor så vi kunne komme videre med at male i alrummet.


Med hjælp fra Jørgen og Jess har vi nu også fået lagt den nye bordplade på. Så mangler der blot amaturet før vaske-øen er helt færdig.
Amaturet er næsten en historie i sig selv. For vi vil gerne have med danskvandshane og det amatur vi har udset os, føres ikke længere i Danmark. Men så er det jo godt at vi har internettet =)

torsdag den 2. juni 2011

Sokkel

Thomas fik, under 'kyndig vejledning', startet op med at spartle soklen. Resten af arbejdet klarede han helt selv. Det er ikke helt let at spartle sokkel og arbejdsstillingen er heller ikke den bedste. Men det er sikkert at det er et flot stykke arbejde det er endt med. Pænt, jævnt og lige til at gå til for mig, til at få malet.




Jeg har efterfølgende fået malet soklen tre gange hele vejen rundt. Det pynter en del at farven nu er nogenlunde jævn og at den ikke er betongrå. Arbejdet var ikke så hårdt som forventet, og når det først har fået første gang, går det let og hurtigt med de to næste.