Tak for i år mrs. Dender

Skoleåret nærmer sig sin afslutning. I Linus klasse var det blevet arrangeret at eleverne kunne komme og sige ‘farvel og tak for i år‘ til deres lære mrs. Dender, hjemme ved en af klassekammeraternes hus.

Her I USA skifter klasserne lærer hvert år, da lærerne typisk bliver ved med at underviser på samme klassetrin. Derfor vil mrs. Dender ikke være Linus lærer når han kommer tilbage i skolen efter sommerferien. Det var et vemodigt øjeblik for alle. Det var tydeligt at se på børnene hvor meget de alle havde savnet mrs. Dender. Det blev ikke spor nemmere af at der helst skulle holdes en afstand på knap to meter (6 feet).

Arrangementet var lavet efter ‘åben hus’ princippet, så vi havde et tidsrum på en time hvor dem der havde lyst kunne komme forbi. 

Linus får et ‘social distancing’-kram af mrs. Dender. 

Billede med fire af klassekammeraterne og mrs. Dender.

Da næsten alle var gået hjem, sneg Linus sig til et kram. Det er ikke altid man skal følge reglerne.

Det var lidt hårdt for vores lille Linus. Han blev glad for at se mrs. Dender igen og glad for at kunne løbe og lege lidt med et par af sine klassekammerater, men der var helt tydeligt også et stor savn. Et savn der er helt igennem forståeligt. Udover at være hans lærer, har Mrs. Dender også været den, der har været der for ham og støttet ham, igennem en udfordrende skolestart. 

Kindergarden Summer Screening

I tirsdags var Linus og jeg oppe på drengenes skole til ‘Kindergarden Summer Screening’. Min første tanke da jeg fik en invitation på en mail fra skolen var “Ok, det må jeg hellere få meldt os til” og tanke nr. to var så “Gad vide hvad det egentlig er for noget...?”

Da vi kom op på skolen, hilste vi på en af børnehaveklasselærerinderne. Jeg skulle udfylde nogle papirer mens Linus skulle med læreren ind i et klasselokale og løse nogle opgaver. Linus var lidt betuttet ved at han ikke skulle have mig med. Jeg fulgte ham over til dørn og så gik han frejdigt ind. Fem minutter efter kom han ud til mig igen, med et stort smil på læberne.Han fortalte at læren havde peget på nogle ting og han havde svaret - det var vidt noget med tal, bogstaver og farver. Læreren sagde han klarede det fint.

De papirer jeg skulle udfylde drejede sig om hvad Linus kunne; fx om han kunne sit navn og adresse hvis han blev spurgt, om han kendte sine forældres navne, om han kunne genkende fem bogstaver (eller flere), om han kunne fem farver (eller flere), om han kunne fortælle hvordan han havde det, om han kunne finde ud af at lege med andre, om han kunne modtage en besked, og flere i samme dur. Alle skulle besvares med ‘yes’, ‘uncertain’ eller ‘no’. Det meste af det der blev spurgt til er noget som jeg ved at Linus godt kan - uanset om det er på dansk eller amerikansk det er på.