torsdag den 18. april 2019

“Hvor er mit værelse?” og “Tager de også lamperne med?”

I dag har vi fortalt børnene om vores flytte planer. De har taget det overraskende positivt. Linus sad næsten og hoppede på stolen da han fik at vide at hans skolestart blev i en amerikans skolen og ikke her i Kirke Hyllinge. Elliot har stillet en masse forskellige, og meget relevante spørgsmål som “får jeg mit eget skab på den nye skolen”, “hvad gør vi så med vores biler, tager vi dem med” og “mor, vil du gå med mig i skole de første par dage”. Sif forstår vidst ikke så meget hvad det går ud på, men blev glad fordi drengene blev glade.

Thomas havde taget en del billeder af huset vi skal bo i, og dem sad vi og kiggede på sammen med børnene. De havde lidt svært ved at forstå at dem der bor der nu, tager alle deres ting med når de rejser. Der var bl.a. en guitar og en plakat fra Lego Movie som drengene hver især havde set sig lune på. De er nu skønne de unger.

For at fejre det, spiste vi aftensmad på Carl’s Jr. i Holbæk og proppede os med burgere, chicken tender, pommes frittes og cola, og ungerne fik lov til at løbe frem og tilbage mellem maden og legepladsen. Det var en fest =)

tirsdag den 16. april 2019

Huset


Vi har besluttet os for at overtage huset fra dem der pt. er udstationeret. Det ligger i et godt nabolag, skolen er tæt på, og huset har alt det vi har brug for. Det er på 320 kvm og der er dobbelt garage og fuld kælder. Husleje og alle udgifter i forbindelse med huset bliver betalt af forsvaret.


Det bliver noget anderledes at bare være lejer, når man har været vant til at gøre alt selv. Nu kan vi bare ringe efter nogen der kommer og 'fixer' det... 



Største udfordring bliver nok at vandet kun er drikkeligt igennem et filter, for det indeholder klor, jern og andre sager der gør at vandet smager af en blanding af mudder og klor... Der er et filter på køleskabet, men mon ikke jeg bliver nød til at installerer et stort filter i kælderen, for det holder bare ikke, at man skal forbi køleskabet hver gang man skal brug vand til madlavning mv.

Papirarbejdet starter...

Det er jo ikke nogen hemmelighed at amerikanerne har opfundet og forfinet byrokratiet men det er ret fascinerede hvor mangle blanketter man skal udfylde for at kunne få flyttet hustand, bil og familiemedlemmer til USA.



Senest har jeg været en tur forbi et Social Security Administration for at få oprettet et amerikansk CPR nummer. Uden et SSN og et kørekort kan man næsten ikke få lov til at oprette bank konti, bestille forsikringer eller oprette mobiltelefonnumre mv.

Iøvrigt er det amerikanske kørekort amerikanernes primære identifikationsform idet den både indeholder et billede og adresse.

Pt. sidder vi og venter på godkendelse fra en bank på at få lov til at oprette en konto. Vi skulle fremskaffe bevis ved hjælp af en lejekontrakt, vandregning eller lign. for at kunne dokumenterer at vi rent faktisk er lovligt i USA.

søndag den 14. april 2019

Vaskedag

For aller første gang fik jeg idag hængt sengetøj til tørre på tørrestativet, som Thoms satte op i efteråret. 
Tidligere idag havde vi alle dyner ude og lufte, så det bliver nok dejligt friskt at skulle til køjs i aften.