Vi skulle egentlig have været en tur i Sesame Place til Trick Or Treat men 2 minutter før vi skulle af sted faldt Linus og slog hagen på kanten af terrassen - så det blev i stedet til en tur på skadestuen.
Linus tog det pænt, han var dog lidt forskrækket. Det gik nemt med at komme ind for vi slap for alt papirarbejdet, da det nu var anden gang Linus besøgte skadestuen (første gang var i juni 2020) og der var heller ingen kø.
Linus fik hurtigt renset såret der heldigvis var uden snavs (da han havde sin hætte foran ansigtet da han faldt), blev limet og fik et par strips på.
Så fik vi alle de ting at vide vi skulle huske at holde øje med og så kunne vi eller tage hjem igen.
Linus havde heldigvis hverken slået hoved eller tænder i faldet.
| Det er nu tredje gang Linus og jeg har mor-barn armbånd. |

