Hej og velkommen til vores blog. Her kan du læse om hvad vores lille familie får tiden til at gå med og lidt om hvad vi går og tænker på. Tak fordi du læser med.
mandag den 20. december 2010
Fibergips
Så er alle indervæggene blevet stillet op, og vi er ved at beklæde og fylde isolering i. Vi afventer stadigvæk at håndværkerene kommer og gør vinduer og beklædning færdig. Derudover håber vi snart at vi kan få støbt klaplaget i badeværelserne, men vejret skaber ret store problemer...
onsdag den 15. december 2010
Afleveringsforretning
Så skulle der være formel overdragelse af huset. Vi fik lavet en liste på ca. 10 ting der endnu ikke var blevet udført. Vi forventer at det er udbedret inden for 2-4 uger. Vi fik iøvrigt også at vide at vores projektleder fra Skovbo er blevet fyret, og stopper allerede til jul. Det var lidt af et chock, dels fordi Kjeld har, efter vores mening, gjort et fint stykke arbejde, men også fordi at der nu er forsvundet to medarbejdere der har arbejdet på vores hus... og sidste gang gik der fisk i ret mange ting!
lørdag den 11. december 2010
Prøvehuset
Vores nye "genboer" flyttede ind i ugens løb. Det er et Skovbo prøvehus, der kom pre-fabrikeret. Det skulle ha' taget 8 timer, men på grund af vejret to det to dage. Det er en fin byggeform, især hvis vejret er ustadigt. Dog passede rør og ledninger ikke helt, så de brugte en bajonetsav en del steder. Det er problemet med sådan en type byggeri, at tingene muligvis ikke passer sammen
Indervægge
Så kom tiden til indervæggene. Det går faktisk ret hurtigt, når man lige er kommet ind i rytmen. Det tager dog lidt tid at få alignet væggene op, så ventilationsslangerne kan gå op inde i væggen. Røret er 7,5 cm og væggen er 9,5 cm. så der er ikke så meget plads Vi har iøvrigt fået byggematerialer, så der er ved at være lidt trængt inde i huset.
Tagpap
Så er taget færdigt. Det var to flinke fyre fra nordjylland, der havde taget turen til det midtsjællanske. Det kan godt være at det ser pænt ud med listeinddækning (trekantlister), men det tager noget længere tid at ligge!
fredag den 10. december 2010
Aftensmad
Vores hun viste demonstrativt at hun ikke helt mener der er plads nok. Aftensmaden blev spist liggende!
tirsdag den 7. december 2010
Den mest begivenhedsrige dag i Muldagers historie
Selv Dansk Autohjælp sad fast på vej til skrotpladsen med traileren. Traileren ligner en proptrækker, og er nok ikke meget værd...
Update: Minimalt med skader
Så er byggematerialerne blevet leveret. Dog var flere af pallerne på hovedet, men det er fascinerende hvor få skader der rent faktisk er. Dog er HELE pallen med gipsplader til loftet til at smide ud, og der er også en flexkarm der ser lidt træt ud.
Breaking news: Byggematerialerne er faldet for snemasserne...
Vognmanden mente nok at det var gået lidt hurtigt med at læsse byggematerialerne af... Heldigvis er der ingen der er kommet til skade, men der forestår et større aflæsningsarbejde. Og ja, hele traileren minus Rockwool pallen var til vores byggeri :-(
mandag den 6. december 2010
Husnummer
Vores julegave fra Bornholm blev monteret... Iøvrigt i 8 graders frost og 15 m/s, så det var noget af en kold omgang. Men vi skal videre, så lidt dårligt vejr kan ikke slå os af pinden... :-)
Jordvarme #2
Det næstent færdige varmeanlæg. Der mangler lige styringen til gulvvarmen, der kommer når vi får installeret hoved-eltavlen om ca. 14 dage.
Abonner på:
Opslag (Atom)
