torsdag den 29. april 2021

Outer Banks - Dag 1 - On the road

I dag gik turen til Outer Banks. 

Vi kørte hjemmefra omring kl. 11.30 så drengene slap med en halv skoledag (som vi jo så skal have indhentet på et andet tidspunkt). 


Vi var fremme ved hotellet i Corolla omkring kl. 19.15 efter en helt okay tur. 
Børnene havde opført sig pænt på hele køreturen, ingen var blevet køresyge - jubi!
Undervejs gjorde vi tre stop for at holde tisse-pause og for at købe kaffe.
Vi valgte at køre over Delaware stedet for at tage I-95. Det var en flot tur som helt sikkert var mere interessant end mange timers kørsel på motorvej.



Alle var lettede da vi nåede frem. 
Temperaturen havde i løbet af dagen rundet 31 grader, men når man sidder i sin bil med klimaanlægget kørenede opdager man kun når det er tid til en lille pause. Da vi kom til hotellet var det blevet køligere, men det var stadig varmt nok til shorts og t-shirt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar