tirsdag den 4. januar 2011

Støbning af badeværelsesgulve

Så lykkedes det at der kom en dag med tørvejr så det kunne lade sig gøre at få støbt gulv i badeværelserne. Men det var ikke helt uden udfordringer. Vi var heldige at vi kunne låne en tvangsblander, så den hentede vi i Tune i fredags.
Lørdag kom Thomas forældre og så skulle vi i gang - det troede vi i hvert fald. Men der var lige lidt grus i tvangsblanderen der skulle ud først, og det var ikke sådan lige til for det var dybtfrosent. Men efter en god sjat varmt vand og Maj-Britts meget ihærdige arbejde med hammer og mejsel lykkedes det.
Men det hårde arbejde var langt fra slut, for gruset til gulvet var også frossent, så vi måtte raspe det fri af bunden. Vi fik lidt hjælp af solen, men så snart solen var væk, begyndte det vi havde løsnet at fryse igen.
Trods frosne fødder og vanter der frøs fast på lygten, blev vi færdige med begge badeværelser. Stor tak til Thomas forældre for hjælpen - det var godt kæmpet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar