Det har været interessant at være med Elliot i skole et par dage. Det har givet mig en god fornemmelse af hvordan skoledagen er i en amerikansk skole.
Alle børn, fra Kindergarden til 5th grade, går i skole kl. 09.00-15.40. De fleste børn kommer med skolebus enten hjemmefra eller fra "before/after school care" (hvad der svarer til SFO hjemme men som her ovre ligger i forbindelse med pasning af mindre søskende og ikke i forbindelse med skolen) eller bliver kørt til døren af deres forældre.
Aflevering
Her er der en tydelig forskel i forhold til hjemme i Danmark. Som forældre har man ikke lov til at følge sit barn ind på skolen. Man må gå med til receptionen/ kontoret og derfra bliver barnet hentet af en lærer. Kommer man i bil for at afleverer sine børn, sætter man dem af udenfor hovedindgangen (for det er ikke tilladt for forældre at stige ud af bilen og følge børnene ind), der står der personale fra skolen og tager imod. For at komme frem til hovedindgangen og sætte sit barn af, holder man i kø og til man er tæt ved indgangen og venter til man har fået 'grønt lys' af personalet til at sætte sit barn af. Der er et max. på fra hvor mange biler der må sættes børn af ad gangen (jeg tror det er fem).
Man kan også være "walker" hvilket mærkeligt nok ikke nødvendigvis betyder at man er gående til skole. Det kan også betyde at man kommer på cykel (der er ca. 10 elever på cykel, ud af ca. 24 klasser) eller bare betyde at man bliver sat af, i bil, ved skolen anden indgang. Eller det gør man egentlig ikke, for her må man ikke følge sit barn helt op til skolen men det bliver taget imod af personale ved vejkanten, som så følger barnet op til indgangen. Når barnet er kommet ind på skolen, bliver de modtaget af deres lærer, og først når klassen er samlet går man hen til sit klasselokale. Jeg tror de større børn godt selv må gå hen til deres klasse, men det må de små i hvert fald ikke.
Skoledagen
Når børnene (de små i hvert fald, det kan godt være anderledes for de større) kommer hen til deres klasselokale, hænger de deres skoletasker og lægger deres 'lunch bags' ude på gangen og tager kun vanddunk, homeworkfolder (her i lægger beskeder til/ fra læreren og lektiebog) og op til to snacks med ind i klassen.
Undervisning er foregår hele dagen med den samme lærer bortset fra en times tid om eftermiddagen hvor de har 'specials'. Specials er 'Art', 'Gym', 'Libary', 'SPARK' og 'Music' (svarende til formning, gymnastik, bibliotek, naturvidenskab og musik). I de fleste timer er der en til to hjælpelærere der kommer forbi klasserne for at se om der er brug for deres hjælp.
En del af skoledagen i '1th grade' er de første dage gået med at lære/ øve hvad der er 'acceptable' og hvad der er 'unacceptable' adfærd på skolen område - det er noget de går meget op i. Når eleverne skal udenfor klassen skal de stille op på række. Det er fx når de går ud for at holde pause, gå med i kantinen eller gå til hen til dagens 'special'.
Frikvarter
Når det er tid til frikvarter (formiddagspause) i '1th grade' stiller eleverne op på række. Når alle er stille, følger læreren dem ud til den lille legeplads. Alle 1ste klasser holder pause sammen, og klasserne følger efter hinanden når de går ud. I denne pause bliver lærerene sammen med børnene.
Stå/ gå på række regler: Vær stille og stå/ gå med hænderne ned langs siden. Hold dine hænder og fødder for dig selv. Bliv i rækken. Gå langs væggen i højre side.
(Lige her giver reglerne god mening, da alle klassetrin holder pauser og frokost forskudt, så der er altid nogen der har undervisning mens andre holder pause).
Når børnene har middagspause er proceduren næsten den samme. Her kommer de ud på den store legeplads. Når alle fire 1ste klasser er kommet udendørs skal de stå på række klassevis og vente til der gives tilladelse til at gå ned på legepladsen - de bliver sendt af sted en klasse af gangen, de skulle jo nødigt komme til at skubbe og mase for meget =)
Leg på legepladsen forgår overvåget af to til tre gårdvagter (med fløjter), som holder øje med at alle overholder reglerne.
Legepladsregler: Gå ikke ind foran gyngerne. Vær hensynsfuld. Man må gerne tale sammen men ikke råbe højt.
Når klasserne skal ind igen, skal de igen stå på række, inden de bliver fulgt tilbage til deres klasser for at hente madpakker og drikkedunke.
Spisepause
Der spises lige efter middagspausen. Igen skal der stilles op på række, inden læreren følger børnene ned til kantinen. Her sætter man sig ved det bord som ens klasse har fået tildelt, og så sidder man og spiser som reglerne forskriver. Skal man købe frokost eller noget at drikke, går man over og stiller man sig i kø.
Kantine regler: Sid på numsen med benene inde under bordet og fødderne i gulvet. Hvis man har brug for hjælp til at åbne noget eller skal på toilettet, rækker man hånden i vejret og bliver siddende til en af kantinevagterne kommer over til én. Man går ikke over til skraldespanden med sit skrald før éns bord får besked på det, undtagelsesvis hvis man har fået lov af en kantinevagt. Når klassen får besked på at rejse sig, tager man alle sine ting med sig, smider sit skrald ud og går bagom over til rækken af børn, hvor man stiller sig og er stille.
Efter spisepause bliver børnene hentet af deres lærer som følger dem tilbage til deres klasselokale.
Afhentning
Når skoledagen er slut sendes eleverne ud i grupper der svarer til de busser de skal med hjem. De børn der bliver hentet i bil sendes op til kontoret/hovedindgangen hvor de sendes ud fem ad gangen. Børnene bliver sendt ud i den rækkefølge som forældrene holder i kø.
Når "walkerne" sendes ud sker det af skolens anden udgang. Her holdes der øje med at alle børn bliver afhentet. Hvis ikke der en forældre (eller anden godkendt afhenter) klar til at tage imod barnet, bliver barnet taget med ind på skolen igen.
Næsten som en lille militærbase
På mange måder forgår dagen meget mere styret i forhold til hvad vi har været vandt til hjemmefra. Alle lærer går rund med walkie talkier, og når en klasse forlader klasselokalet skal læreren give besked til skolens kontor.
Der er mange "talemåder" hvor læreren siger noget og det forventes at eleverne svarer noget bestem, eller gør specielle tegn. Her er et par eksempler:
Når læreren vil have elevernes opmærksomhed:
Læreren: One, two, three, eyes on me.
Eleverne: one, two, eyes on you.
eller
Læreren: Class, class
Eleverne: Yes, yes
Når der gives en vigtig besked i klassen:
Læreren: Very imported message
Eleverne: Mrs. Stebbins (her skal eleverne holde tre fingre i vejret)
Når der stilles op på række må eleverne gerne holde en hånd i vejret hvor de former et 'nul' med fingrene, for at vis at de ved at det er 'noise level 0' (altså at de skal være helt stille).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar