Mandag morgen styrtede Elliot fra sofaen og ramte uheldigvis stuebordet. Elliot blev utrøstelig ked af det så vi var ikke i tvivl om han havde slået sig. Han havde lidt svært ved at mærke hvor det gjorde ondt, først var det i baghovedet, så nakken (her blev moren lidt bekymret) og sidenhen skulderen. Han begyndte kort efter at blive let blå på kravebenet så vi ringe til lægevagten og fin en tid på skadestuen kl. 8.00 Elliot blev placeret, godt støttet op, med en ispose på skulderen og en ipad foran sig. Da vi skulle mod skadestuen havde han så ondt at vi måtte bære ham ind i bilen.
Men der er åbenbart noget helbredende ved folk i kitler, eller måske var der bare så mange spændende ting at se på på skadestuen, for da det blev vores tur kunne Elliot bevæge arm og skulder helt uden smerter. (Måske også hjulpet lidt på vej af at have siddet med koldt på i en times tid).
Han fik lov til at tage en fridag fra børnehaven da Thomas skulle arbejde hjemme. Ved middagstid ringede Thomas for at høre om der var blevet kigget på Elliots nakke på skadestuen, for nu ville knægten ikke kigge til den ene side. Så det blev til en tur til egen læge til eftermiddag for at tjekke op på nakken, og Elliot var så uheldig at han nu havde fået hold i nakken.
Det går langsomt fremad med at han får det bedre. Han håndterer det så fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar