fredag den 22. juni 2018

Thomas idrætsdag

Sidste fredag havde de ‘idrætsdag’ på Thomas arbejde. En gang rundbold fik gjort has på Thomas der kom hjem med en fibersprængning i venstre læg. Her, en uge efter, og trods at Thomas har passet på sig selv, ligget med benet højt og haft is på, ser det stadig lidt vildt ud. Der samler sig en del væske i underben og fod, hvilket giver blå mærker fordi de små blodkar kommer i klemme. Thomas hjælper så meget til som han kan her hjemme, han laver næsten lige så meget som han plejer. Men jeg kan nu godt mærke at det primært er mig der løber efter ungerne (primært Sif, der pt. i den grad er ude på ballade).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar