Bar Harbor og Portland

Sidste mini-ferie i sommerferien gik til Acadia National Park i Maine. Det er absolut en af vores favorit steder her i USA. Det er tredje gang Thomas og jeg var der, og anden gang for børnene. Vi havde en overnatning på vej der op og en på turen hjem igen. Uden stop vil køreturen være 9,5 time (uden pauser) og det er lige i overkanten af hvad vores familie kan klare.

Vores første pitstop på køreturen var ved Krispy Kreme for at købe kaffe og donuts. Glad børn og glade forældre gøre det hele meget lettere 😄

Andet pitstop blev ved PEZ fabrikken der lå kort fra vores rute. Vi har været der en gang før. Det er et lille og hyggeligt sted og det koster nærmest ingen ting at komme ind. Vi var der lidt før de åbnede kl. 11.00 så vi spiste vores medbragte frokost inden vi gik ind.

Vi overnattede i Andover. 

Aftensmaden fik vi på Chili's - en restaurant kæde vi kender og ved børnene kan lide maden fra.

Overfor vores bord hang et stort TV - som I måske kan se på børnene...

På turen videre mod Bar Harbor kørte vi forbi Portland for at vise ungerne hvor fra vi skulle ud og sejle på en hummerbåd på turen tilbage fra ferie.

På trods af at vi havde spist frokost tidligere, var vi nødt til at køre forbi Young's Lobster Pound, så Thomas kunne vise ungerne hvordan man spiste en hel hummer (det var i hvert fald Thomas forklaring).

Det var meget spændende med sådan en hel hummer....

Der blev serveret kartoffelchips med hummeren... Det var lige noget for ungerne.

Børnene syntes det var spændende at se alle de levende hummere.

Da vi ankom til Bar Harbor var vejret flot. Udsigten fra vores hotelværelse var helt forrygende.

Da vi stod op næste morgen var udsigten en helt anden... Men det klarede op i løbet af formiddagen.

Acadia National Park

Tågen lå lavt så det gav ikke meget mening at bestige bjerge for at nyde udsigten, derfor blev vores første vandretur en tur rundt om Jordan Pond. 

Sidste år sad vi et ved breden og spiste snacks, men det her var første gang vi gik rundt om Jordan Pond.

Første del af turen forgik på en sti af brædder. Den blev afløst af et stykke hvor vi kravlede over store sten og på klipper. Sidste del af turen en almindelig skovsti. Det var en smuk og meget alsidig tur på godt 5 km.

Udsigt over Jordan Pond

Udsigt over Jordan Pond

Til aften havde Thomas fundet en Rute 66 Café. Ved første øjekast så det ikke ud af meget men så kom vi ind og så at der var udsmykket med alle mulige ting og sager fra gulv til loft. Jeg tror man kunne have brugt timer på bare at gå rundt at kigge. I disse corona-tider blev vi dog siddende ved vores bord og kiggede rundt.

Vi ville have været en tur ud til USAs østligste punkt, desværre blev Linus lidt køresyg på turen, så vi lavede planen om og kørte ud til Schoodic Point (på Schoodic Peninsula). Det blæste noget, så bølgerne stod højt.

På vej dertil kørte vi igenne en by der hedder Winter Harbor (og som vi fandt ud af at man kan sejle til - men kun om sommeren 😄).

Snack pause på kanten af klipperne.

  Tirsdag var endnu en tåget morgen, så efter morgenmaden gik vi en tur i poolen.

Vi kørte en tur ud til Sieur du Monts Nature Center hvor vi deltog et Junior Ranger Program hvor vi lærte om hvorfor fugle migrerer, og hvilke strabadser de kan blive udsat for undervejs.

Bagefter var det vores intention at vandre op til The Beehive (toppen af et bjerg). Første del af turen gik op af en klippe sti i skoven, hvor der løb vand ned fra gårsdagens regnvejr. Det var udfordrende at gå på men overkommeligt. Men et stykke længere oppe syntes vi dog at stien blev for smal og kom lige lovlig tæt på kanten af klippen (hvor der var pænt langt ned) til at vi syntes den var sikker at gå på med børnene.

Første del af stien mod the Beehive

Vi valgte at gå et stykke tilbage af stien, og derfra gå mod Gorham Mountain i stedet.  

Det var en meget varm dag, og en meget varm tur hvor vi nød der hvor vi kunne gå i skygge.

Men vi nåede op til toppen.

Toppen af Gorham Mountain

På vejen ned skulle vi på et tidspunkt vælge imellem to stier. Den nederste så nem ud på kortet… det var den ikke. Den var til gengæld spændende og udfordrende for os alle sammen - turen forgik på, over…

 og under klipper.

På vej igennem her, stødte jeg hovedet mod et fremspring. Det gjorde meget ondt. Til alt held mødte vi en Park Ranger lige på den anden side og han tilbød mig en ispose, og tjekkede at jeg ikke var kommet til skade.

Til trods for de udfordringer turen bød på, var det en fantastisk smuk tur der endte på at blive omkring 5,3 km.

Om eftermiddagen tog vi til Bar Harbor for at spise is, og Thomas fik prøvet hummer is (der var små stykker hummer i isen). Jeg var ikke modig nok till at smage, men Thomas sagde den smagte ok.

Onsdag formiddag gik vi en tur ud til Bar Island. Ved lavvande er det muligt at gå tørskoet over til øen. Det var lige inden tidevandet vendte tilbage så det blev ikke til en gåtur rundt på øen denne gang. Vi kunne være nået tilbage uden at få våde fødder, men da vi alle var i badesko, kunne vi jo lige så godt dyppe tæerne.

Denne sten var helt fri af vandet da vi gik ud til Bar Island.

Vi spiste frokost på Beals's Lobster Pier - When in Maine, eat lobster. Det var et hyggeligt sted Thomas var faldet over i sin søgen efter gode spisesteder. 

Min glade husbond... der er ikke meget der kan slå en hummer.

Jeg fik en lobster roll. 

Jeg tror det er den største lobster roll jeg har fået - det er i hvert fald uden tvivl den lobster roll med mest klo kød jeg nogensinde har fået. Den var virkelig god.

Der blev lige tid til at stoppe og spise en is inden turen gik mod Cadillac Mountain.

Vi kørte op på Cadillac Mountain for at se solnedgangen. Med os havde vi en køletaske fyldt med mad og drikkevarer. Vi kørte der op i god tid, så vi kunne gå lidt rundt og børnene kunne løbe og lege. 

Normalt er der rift om parkeringspladserne, men lige for tiden er der restriktioner på hvor mange biler der må have adgang til bjerget på samme tid og man skulle derfor booke ankomst tid - det kostede $6.

Kl. 16:36

Kl. 18:07

Kl. 19:06

Kl. 19:09

Udsigten fra vores hotelværelse bød den aften på en flot rød måne.

Torsdag var det tid til at vende næsen hjemover. 

To minutter efter vi var kørt fra hotellet stødte vi på en flok vilde kalkuner der gik og hyggede sig en forhave.

Vi gjorde stop i Portland hvor vi havde planlagt at vi skulle ud og sejle med en hummerbåd. 

Det var en lille båd og ud over vores lille familie var der 8-10 andre passagerer.

Thomas og jeg havde været med ud på tur med denne båd en gang før uden børnene, og vi ville gerne vise børnene det. Vi var spændt på hvad de ville syntes om det.

På turen fortalte de om hvad der skal til for at blive en Lobster Man, hvilke hummere man må beholde og hvilke der skal sættes ud igen, hvordan man kender forskel på hanner og hunner og lidt om det på land vi kunne se fra båden.

Så er Linus klar

Linus og Sif prøver at sætte elastikker på kløerne af en hummer

Sif charmerede alle da hun gik all in og hjalp med at komme fisk i mading poser uden at fortrække en mine.

I en af ternene var der en eremit krebs som Sif gik rundt og vise til alle ombord.

Thomas og ungerne hjalp med at skubbe en terne ud i vandet igen. 

Alle tre børn syntes det havde været sjovt. Sif var dog lidt skuffet over at vi ikke skulle have en hummer med hjem.

Efter fisketuren havde vi en overnatning i Peabody, inden vi kørte de sidste fire timer til Yardley.

På grund af massiv trafik på motorvejen, blev vi ledt ind igennem New York City (i stedet for uden om). Der var øjeblikke hvor vi var i tvivl om vores bil rent faktisk kunne komme igennem i de smalle gader - de fleste med parkerede biler i begge sider, nogle også med parkerede biler i anden position.