mandag den 15. marts 2021

Skole status: 1 år efter skolen lukkede

13. marts var det et år siden at både drengenes skole og Sifs institution lukkede på grund af COVID-19. 

Den gang var beskeden fra drengenes skole at de ville være lukket én dag for at gøre rent. Det blev siden forlænget med en uges lukning og så to uger mere, og sådan fortsatte det. Så vidt jeg husker fik vi en mail fra skolen om at de håbede de kunne åbne skolen op igen i maj. Men måtte vi desværre sande heller ikke kom til at ske. Faktisk nåede skolen slet ikke at åbne op igen i det skoleår.

Da Sifs institution lukkede, meldte de ikke noget ud om hvornår de regnede med at åbne op igen. 

Det blev et forår med "hjemme undervisning" af tre børn, hvor undervisningen var tilrettelagt af lærerne og udført af os forældre. Det gav anledning til mange blandede følelser hos både børn og voksne.


Sifs institution åbnede op igen 8. juni og har været åben siden. Nu er det dog med en del Corona-restriktioner som fx at vi som forældre ikke må komme ind i institutionen men skal aflevere og hente børnene udenfor og inden for et aftalt tidsrum, børn og lærere skal have maske på og alle får tjekket temperatur hver morgen.


Da skoleåret startede op i september, var skolen stadig lukket og det betød virtuel undervisning på fuld tid. 

16. november åbnede skolen op for undervisning på halv tid, hvilket betød at drengene nu kunne være på skolen mandage og tirsdage, og så havde virtuel undervisning på onsdage, torsdage og fredage. Sådan har det så været frem til nu.(Fra den 29. marts kommer drengene til at have undervisning på skolen fire dage om ugen mandag-torsdag og så bliver fredage hjemme med virtuel undervisning).


Det har været et år med mange udfordringer for os alle sammen når det kommer til skole og undervisning, og vi håber alle på at næste skoleår bliver et år med langt færre udfordringer på den front.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar