Amish Village

Mor, far og jeg kørte en tur til Lancaster (PA) for at blive lidt klogere på amish folket. Thomas blev hjemme for at arbejde og for at kunne hente børnene. Lancaster ligger 82 mil hjemmefra, hvilket svarer til omkring 1,5 times kørsel.

Da vi ankom til Amish Village var der to minutter til den guidede tur på 1,5 time startede, så vi kunne vælge at skynde os at købe billetter og tage med eller vi kunne vente i to timer til næste tur. En rar, lokal dame tilbød at bede bussen om at vente mens vi købte billetterne.

Køreturen forgik en en 14 personers bus med en lokal kvindelig guide som var venner og naboer med flere amish familier. Vi var fem passagerer i bussen i alt så der var god plads. 

Guiden snakkede som et vandfald. Hun var super god, hun talte tydeligt og i et muntert stemmeleje, og havde en masse på hjertet. Vi kom bl.a. forbi et par skoler, masser af gårde og vi gjorde holdt ved en lille amish butik der bl.a. solgte hjemmelavet marmelade og syltetøj samt andre hjemme syltede ting, hjemmebagte cookies, quiltede tasker, dukker og en hel del souvenirer der ikke var hjemmegjort (og med stor sandsynlighed var fremstillet i kina). 

I butikken hvor vi gjorde holdt købte vi ”woopie pies” som jeg godt nok havde hørt om men aldrig smagt. Det er to cookies med vaniljefrosting (vanilje creme)  imellem.
De smager ganske udemærket =)

Det var en meget spændende og lærerig guidet tur. Før vi fik set os om, var vi tilbage på parkeringspladsen hvor turen var startet.

Jeg har prøvet at samle noget at det vi hørte om. Jeg har sikkert ikke fået det hele med.

Lidt af det vi lærte på turen.

Små distrikter:

Amish områder er opdelt i mange små ’distrikter’ som hver har deres skole og hvor alle mødes til gudstjeneste hver søndag.

Skoler: 

Der er mange skoler, da hvert barn max. må have 1,5 mil til skole. Alle børn går til skolen. Skolen er lille og består af et rum hvor alle ‘klassetrin’ undervises af én lærerinde - en ugift, ung amish pige/dame fra området. To af de ældre elever bliver valgt til at hjælpe lærerinden. I skolen lærer børnene om deres samfunds værdier samt at læse og regne. Børnene bliver undervist i 8 år og ingen i et amish samfund går i skole længere tid end det. Dvs. at lærerinden heller ikke har længere/mere uddannelse end de 8 år i amish skole.

Kirker: 

Der er ingen egentlige kirker. Om søndagen mødes man hjemme hos den der har “kirke tjansen” og så foregår gudstjenesten der. De har en masse bænke som flyttes fra hjem til hjem alt efter hvem der ligger hus til. Gudstjenesten varetages af den familie hvor den afholdes.

Telefon:

Nogle familier har en fastnet telefon som enten er deres egen eller som de deler med en anden familie. Telefonen er ikke i huset men i et skur ved starten af deres indkørsel. Typisk aflyttes der telefonsvarer et par gange om dagen - et job der ofte varetages af et par af børnene.

Gas:

De fleste amish familier har gastanke på deres gårde for bl.a. at kunne opvarme vand og til komfur og ovn. Dette er tilladt da de kan gøre det uden at være tilkoblet ‘verdenen udenfor’.

Børn og gamle:

I en gennemsnitlig familie er der otte børn. Når det sidste barn bliver gift, er det ofte dette par der overtager gården. Når de begynder at stifte familie, flytter den ældre generation ud i et mindre hus tæt ved hovedhuset for at de har muligheden for at trække sig tilbage. De færreste ældre går på pension, men hjælper med det de kan. Dette hænger til dels også sammen med at de ikke har nogen form for pension eller lignende.

Læge/sygehus:

Amish folket har ingen sundhedforsikring. Når de går til lægen eller skal på sygehuset betaler de kontant det det koster. De bruger læger og sygehuse som os andre. Der er ingen restriktioner ift. på den måde at få (betale for) hjælp udefra, heller ikke ift. fx medicin.

Der ligger amish gårde og “almindelige” gårde imellem hinanden. En amish gård kan kendes på at der ikke går strømledniger hen til gården og at der ofte står flere høje siloer (disse indeholder foder til dyrene). 

De fleste amish gårde har malkekvæg. Da far hørte at der nogen steder blev lavet is af amish-mælk mente han straks at det var noget vi måtte prøve inden hjemturen. Mor og jeg sagde ham ikke imod =)

Vi fandt det her lille sted med hjemmebagte isvafler. De var lige blevet færdige med at bage en portion da vi kom ind, og der duftede fantastisk. (Her i USA er det en sjældenhed at opleve at der dufter af bagværk, selv i de butikker hvor der er bagerafdeling dufter der aldrig).

Far havde lidt svært ved at vælge smag og endte på fire forskellige. Desværre var det kun muligt at få to slags i en vaffel, så far måtte “nøjes” - hvilket jeg tror han var fint tilfreds med da han så størrelsen på iskuglerne.

Jeg og jeg holdt os til en kugle is efter vi havde set størrelsen på fars is.

Jeg var noget spændt på køreturen. Det var min første lange køretur i USA med mig bag rattet og så oveni købet en tur hvor Thomas slet ikke var med. Det gik nu fint og uden problemer.