Elliot var et par uger tid inden sin fødselsdag begyndt at snakke om at han gerne ville have børnene fra børnehaven hjem og fejre dagen. Efter en masse langhårede tanker og diverse bekymringer hos mig, nåede jeg frem til at, da det er sjældent at Elliot faktisk giver udtryk for noget han gerne vil, så skulle han da have lov til at få besøg af børnehaven.
Mandag morgen afleverede Thomas begge drenge, så jeg lige havde tid til at bage pølsehorn og boller inden huset ville være fuld af børn.
Klokken kvart over ti kom så alle 19 unger fra Elliots stue (spilopperne). Vi startede med vandmelon og "brænd lidt energi af"-tid i haven, vi spiste boller med glasur og krymmel, vi sang fødselsdagssang og Elliot fik en gave fra alle børnene (en lille bog med håndaftryk fra dem alle sammen).
Derefter gik vi indendørs og legede videre i en halv times tid. Alle ungerne legede og hyggede sig og Elliot var god til at dele sit legetøj og der var ingen sure miner.
Da det blev tid til frokost holdt vi picnik på gulvet og det var en stor succes at der var sugerør i kopperne.
Efter maden gik vi ud i haven i en halv times tid og så var det tid til at børnene skulle retur til børnehaven. Der var klokken omkring halv et.
Fødselsdagsmenu:
Vandmelon
Boller (formet til en slange) med glasur og tivolikrymmel (eller Elliot-krymmel som vi kalder det)
Pølsehorn
Friske majskolber (i smalle skiver)
Gulerodsstave
Agurkestave
Cherrytomater
Små frikadeller
Det var meget lettere og meget mere afslappende at have huset fuld af unger end jeg havde turde forstille mig. Og da de rydde op efter sig inden de gik retur, var der mere rydeligt da gik end da de kom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar