onsdag den 25. december 2013

Juleaften i Kirke Hyllinge

Juleaften startede lidt hektisk i år. 

Fruen i huset vågnede tidligt med en rigtig væmmelig mavepine og efter en opringning til lægevagten måtte bilen pakkes med mand og unger og så gik turen mod Roskilde sygehus. På sygehuset havde Thomas hænderne fulde med en meget frisk Elliot og en lille mand i autostol plus alt det udstyr man nu har med når man ikke ved hvor længe man skal være hjemmefra med de små poder. Maj-Britt og Jørgen kom os til undsætning og hentede Elliot, så blev det hele lidt mere overkommeligt. Efter diverse undersøgelser og en del ventetid, kunne vi heldigvis ved middagstid vende næsen retur Kirke Hyllinge.

Og så var det i gang med julemaden... 
Vi kunne kun glæde os over at vi havde gjort en del af julemaden klar den 23. Langtidsstegningen gik fløjten alligevel lykkedes det Thomas at have både flæskesteg, and og alt tilbehøret klar til spisetid.



Der smuttes mandler til den helt store guldmedalje, der skulle være nok til både ris  a la manden og til lidt gløgg.

Vi startede tidligt med gaverne til Elliot, på den måde håbede vi at Elliot ville nå at få glæde af alle sine pakker.

Julegaven fra mor og far. Elliot var lidt utålmodig da mor ville hjælpe med at samle lastbilen.

Julemaden nydes.... 

Der danses og synges....
Elliot syntes det var sjovt at danse om juletræet. Da vi nåede til "Nu det jul igen" grinede han højt lige fra hjertet.

Og så var der flere julegaver.... 

Julegave fra bedste og farfar - et ridertelt. Det var en stor succes. 

Så blev det tid til ris a la mande og jagt på den ene hele mandel.
Selv om vi alle forsøgte ihærdigt var der dog ingen der fandt mandlen.

På trods af en lidt hård start på dagen blev det en dejlig stille og rolig juleaften med masser af hygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar