Turen hjem fra Bornholm blev en del længere og vildere end vi havde forestillet os. Pga. vejret var færgeafgangen forsinket først til kl. 19.15, så 19.30, så 19.45 og endeligt kl. 20.00 kom vi afsted fra Rønne (vi skulle have været sejlet kl. 18.30). Allerede i havnen vippe færgen tydeligt, og det blev på ingen måde bedre af at komme ud på havet. Hele turen til Ystad foregik med rul og stød. Det var vildt. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Der var stort set ingen passagerer der ikke blev dårlige. De stakkel ansatte på færgen havde meget travlt med at løbe frem og tilbage med små poser til passagererne, og med at tørre op efter dem der ikke ramte posen. For at gøre det hele værre, var bølgehøjde 3-3,5 m hvilket resulterede i at færgen måtte sætte farten ned, så turen tog ikke 75 min. men 2 timer.
Chili var lidt urolig, jeg faldt mere eller mindre i søvn og Thomas holdt skarp øje med horisonten og bølgerne, der mange gange vaskede vinduerne - Vi klarede det alle tre uden at blive skidt tilpas. Dog håber jeg ikke at vi kommer til at opleve flere ture af den kaliber, for sjovt var det nu ikke.
(Af hensyn til læseren har vi valgt ikke at have billeder på dette indlæg).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar